Må bededag blive et befrielsens øjeblik for SVM-regeringen
Trods en udfordrende start er midterregeringen rigtigt tænkt. Nu skal de politiske udspil matche det nybrud, som regeringen er.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den 5. maj er det store bededag. Det er – må vi gå ud fra – sidste gang, vi har fri på bededag.
I år falder dagen sammen med årsdagen for Danmarks befrielse og tyskernes kapitulation, der for vores vedkommende afsluttede Anden Verdenskrig.
Jeg håber, at det, at vi kommer forbi store bededag, bliver en slags befrielsens øjeblik for SVM-regeringen, hvor netop balladen om bededag har været definerende for regeringens første tid.
Uretfærdigt, måske. Uventet, ja. Uoverkommeligt, nej.
Jeg håber, at regeringen kan få en ny begyndelse og dermed lægge sin dårlige start bag sig og vise alle os, der faktisk troede på projektet og fortsat tror på dets potentiale, at en midterregering i Danmark har noget for sig. Ja, jeg håber, at regeringen vil vise os, at projektet kan forløses af de tre partier, der nu udgør Danmarks første midterregering siden 1970’erne.
Jeg har aldrig troet, at det ville blive let for vores nye regering. Al forandring er svær, og at Danmark pludselig har en midterregering, kræver tid at vænne sig til. For vælgerne, for medierne og ikke mindst også for alle aktørerne på Slotsholmen, hvad end det så er politikere, embedsmænd eller lobbyister.
Hvis man havde troet, det ville blive en dans på roser, så er man naiv.
Selvfølgelig er det svært. Lige nu er meningsmålingerne ikke imponerende, men jeg tror på, at de politiske resultater vil vise, at beslutningen var den rigtige – og at vælgerne vil belønne det på valgdagen.
Bare fordi det er svært, betyder det ikke, at det ikke er vigtigt – og at det ikke er rigtigt.
For tænk, hvis rød blok havde vundet? Hvem siger, at det ville have været nemmere? At regere på det smallest mulige flertal? Og tænk, hvis blå blok havde vundet? Så havde der vel nærmest allerede været valg igen? Altså hvis Lars Boje Mathiesen var det afgørende mandat. Ja, eller Mette Thiesen.
De tre partier på midten af dansk politik gjorde det rigtige, da de satsede på en midterregering. Nu skal de bare have det til at fungere. Og de skal have vælgerne til at forstå og forelske sig i projektet.
Tanken om en midterregering blev i denne omgang først født af Lars Løkke Rasmussen, der netop ønskede at frigøre sig fra Nye Borgerlige, Rasmus Paludan og ville stå op om Danmarks rolle som et land, der anerkender og følger konventionerne. Tanken blev derefter genoplivet af Mette Frederiksen, som så behovet for at kunne styre Danmark sikkert gennem kriserne og træffe nogle svære, men langsigtede beslutninger.
Behovet er der fortsat. Analyserne har stadig klangbund. Danmark skal være en del af verden og ikke isolere sig, vi skal samarbejde og ikke gå solo. Kriserne er der også stadig. Det kræver mod og viljestyrke at løse dem. Her skal regeringen skrue yderligere op for ambitionerne, tror jeg.
Når regeringen ikke er, som den plejer, skal det ikke være politik, som det plejer. Det skal være mere offensive finanslove, det skal være mere modige politiske udspil, der sætter en ny retning.
Når vi skal fremtidssikre velfærdsstaten og det Danmark, vi kender og elsker, skal vi gå til opgaverne med samme ambition, som velfærdsstatens grundlæggere, der turde forestille sig gratis uddannelser og sundhedsvæsen. Vi skal forny for at bevare. Det er ikke nok at flytte kommaer, når kriserne banker på døren, som de gør i dag.
Her kan både Socialdemokratiet og Venstre trække på deres lange, succesfulde historier. Venstre var hjørnestenen i andelsbevægelsen og det liberale dannelsesprojekt, Socialdemokratiet gjorde det sociale sikkerhedsnet til nøglen til at bryde den sociale arv og skabe muligheder for alle. Og Moderaterne har med deres partiprogram vist, at man evner at tænke stort og nyt.
Nu skal det hele bare gå op i en højere enhed. Jeg ved godt, at det er svært. Men belønningen vil være derefter, hvis det lykkes.