Europa skal kunne stå på egne ben inden næste års amerikanske præsidentvalg
Med et amerikansk valg i kikkerten er der grund til at skrue op for hjælpen til Ukraine, så krigen kan vindes, inden vi risikerer at stå med en farlig amatørpræsident i Det Hvide Hus.
Da amerikanerne valgte Donald Trump som præsident, kom det som et chok for de fleste. De færreste havde forberedt sig på, at det kunne ske – simpelthen fordi det blev anset som totalt urealistisk.
Næste år er der valg i USA igen. Denne gang har vi ingen undskyldning. Vi ved, at alt kan ske. Vi skal være forberedt på alle udfald. Og vi skal allerede nu handle derefter. Europa – og Nato for den sags skyld – skal kunne løse konflikterne på egen hånd, hvis Biden og/eller Demokraterne taber valget. Fakta er, at vi kan stå med en republikansk præsident, der enten hedder Donald Trump eller Ron DeSantis. Begge dele kan få vidtrækkende konsekvenser for den globale dagsorden.
Begge har, for at sige det mildt, en bekymrende holdning til Ruslands invasion af Ukraine, der for mig og mange andre at se er vor tids definerende sikkerhedspolitiske spørgsmål.
Trump rabler om, at han ville have lavet en deal med Putin, hvis han var præsident, mens DeSantis har fastslået, at det er ikke en af vital amerikansk interesse, hvad der sker i Ukraine.
DeSantis har endnu ikke annonceret sit kandidatur til præsidentembedet, men det står lysende klart, at det vil være en katastrofe for Vestens sammenhold mod Putin, hvis Trump eller han bliver amerikanernes næste præsident.
Ronald Reagan, som ellers af mange republikanere ses som en af de største amerikanske præsidenter, havde en noget anden tilgang til Rusland og til, hvad der skal til for at forsvare amerikanske interesser. Men hans tilgang synes at være ikke-eksisterende hos både Trump og DeSantis. Det viser desværre, hvor meget Det Republikanske Parti har forandret sig.
Vestens forenede svar på Putins invasion har været opløftende, Natos styrke har været indiskutabel, EU og den vestlige verdens vilje til fuldt og helt at støtte Ukraine har indtil videre været afgørende. Jeg tør ikke tænke på, hvordan situationen omvendt havde været, hvis Trump stadig var præsident i USA.
Og derfor tør jeg næsten heller ikke at tænke på, hvad der sker, hvis Trump eller DeSantis vinder valget i 2024, og hvis krigen i Ukraine stadig er i gang til den tid.
Jeg vil faktisk sige, at den usikkerhed, som det amerikanske valg kan føre til, i sig selv er et argument for at støtte ukrainerne mere nu og her. Det er for risikabelt at vente. Men vi skal også forberede os på at kunne løse konflikterne, hvis det faktisk kommer et skifte ved præsidentvalget.
Putin vil gøre alt, hvad han kan, for at blande sig i det amerikanske valg og påvirke udfaldet af det. Det må vi ikke være i tvivl om. Han ser Trump og DeSantis som en gylden mulighed for at fremme sin dagsorden.
I Vesten må vi derfor sætte alt ind på at vinde krigen inden da. Vi kan ikke som Putin blande os i valget i USA, men vi kan gøre, hvad vi kan, for at det ikke får katastrofal betydning for vores sikkerhed i Europa, hvis Trump eller DeSantis får lov til at skabe splittelse i den vestlige alliance.
Det handler om at vinde krigen inden. Om at sikre, at vi kan klare os bedst muligt uden et dedikeret USA, hvis det igen kommer så vidt. Det drejer sig om at opbygge og styrke alliancer, hvor vi kan.
Og vi har travlt. Meget travlt.