Rettelse: Jeg må beklage at have misforstået alt

Man skal aldrig være for fin til at indrømme sine fejl. Jeg bringer derfor hermed en rettelse og beklagelse af alt, hvad jeg nogensinde før har tilkendegivet af holdninger i den såkaldte minksag. 

Jeg troede længe, at når et koordinationsudvalg af ministre traf en beslutning, så var det i sidste ende et politisk ansvar. Det var forkert, og det beklager jeg. Jeg troede også, at når statsministeren sagde noget, så tog hun ansvar for det bagefter, hvis der var sket et svigt. Det var en fejl. Det beklager jeg. 

Jeg troede, at hvis ikke politikerne havde ansvaret, så havde landets øverste embedsværk det til gengæld. Det var en fejl. Det beklager jeg. Jeg troede, at der ville være åbenhed nok i den danske regeringsførelse og forvaltningstradition til, at vi en dag ville vide, hvad der præcis var op og ned i den sag. Det var der ikke. Det beklager jeg. 

Jeg troede, at nogen ville blive stillet alvorligt til ansvar for beslutninger, der havde vidtrækkende konsekvenser for landets minkavlere, som mistede deres livsgrundlag fra den ene dag til den anden. Det ved jeg i dag også var forkert. Jeg troede, at det ville have konsekvenser for nogen højt oppe i systemet, hvis store beslutninger var truffet uden lovhjemmel. Det var forkert. Det beklager jeg. 

Jeg troede, at hvis en kommission med en landsdommer i spidsen brugte et år på at granske en sag, så kunne samfundet stole på dens konklusioner. Kommissionen fandt, at adskillige embedsmænd havde forsømt deres pligter, og at de kunne drages til ansvar. Kommissionen fandt også, at Statsministeriet havde indtaget en styrende rolle i hele sagen, og at statsministerens udtalelser om at aflive alle mink måtte tolkes som en instruks.

Det hele var forkert.  

Jeg anede ikke, at en styrelse kunne omskrive flere års storpolitisk historie med et pennestrøg og underkende en kommissionsundersøgelse så grundlæggende. Det kunne de. Jeg troede, at hvis vi havde haft et folketingsvalg udløst af en stor sag, så var der en sag. Det var forkert åbenbart. 

Jeg troede ikke, at forhøret af en enkeltperson, chefen for Rigspolitiet, kunne omgøre alle andre involveredes roller og hele sagens præmis uden videre. 

Jeg troede heller ikke, at uanset hvad Djøf og en styrelse måtte mene på den baggrund, så ville regeringen skrive stort set al ansvarspådragelse ud af ligningen i så stor en sag. Men det ville de.  

Det skete med et snuptag den 24. marts 2023, hvor en række sanktioner i minksagen blev annulleret.

Jeg troede ikke, der kunne ske store skandaler i Danmark, uden at ansvaret i den sidste ende ville ende hos en med mange stjerner på skulderen.

Jeg troede, at vi levede i et relativt velfungerende demokrati, hvor den private ejendomsret var en grundlæggende frihedsrettighed, der ikke kunne krænkes af staten. Jeg troede, at med lov skal land bygges. 

Jeg troede, at en øverste chef pådrog sig det øverste ansvar.

Jeg troede, vi boede i et retssamfund, hvor retsfølelsen blev understøttet af et logisk system for ansvarsplacering. Jeg troede, at det, der ikke kunne forklares, heller ikke kunne forsvares.  

En minkavler sagde for et par år siden til mig, at han mente, vi boede i en bananstat. Det var en trist erkendelse for ham. 

Jeg svarede, at så var det vel heller ikke værre, og at nu måtte han vente og se, hvordan sagen ville gå sin gang. 

I dag skrev jeg en sms til ham, hvor jeg rettede mig selv og gav ham ret. Jeg synes også, det er trist. 

Jeg troede også, at vi havde en offentlig debat, hvor åbenhed, systemlogikker og demokratisk samtale i forening kunne skabe en nødvendig konsensus om ret og rimelighed. 

I dag erkender jeg at have taget fejl. 

Jeg troede, vi havde et fælles verdensbillede, hvis blot vi læste og lyttede og forstod. I dag sidder jeg tilbage og forstår absolut ingenting.  

Derfor bringer jeg nu denne rettelse. Jeg beklager hele min vildfarelse. Jeg har uigenkaldeligt misforstået alt. 

Heldigvis har vi stadig en dygtig redaktion af nøgterne medarbejdere, som så objektivt som muligt afdækker sagens forløb og nuancer. Jura og synspunkter og sammenhænge. Læs deres journalistik. Sæt dig ind i sagerne grundigt, og dan dig din egen holdning på baggrund af fakta. 

Lyt aldrig mere til en naiv chefredaktør, der åbenlyst har misforstået vores samfundsform og må have alt til genovervejelse. Minksagen er for øvrigt også et forkert navn. Sagen handler om meget mere. Hvis der nogensinde var en sag. 

Jeg ved det ikke længere. God weekend.