Børn skal ikke straffes som voksne – men det bliver de inden for Jehovas Vidner
At udstøde mindreårige børn er i strid med Børnekonventionen
Norges Statsadministration har afgjort en sag, hvor den afgør, at børns rettigheder bliver krænket, når Jehovas Vidner praktiserer deres udstødelsesmetoder, hvor børn bliver udsat for negativ social kontrol og bliver stillet til regnskab inden for sekstens eget lukkede retssystem – hvor de dømmes som voksne. Men er norske børn anderledes end danske – eller alle andre børn i verden?
Hvis man er et ”anerkendt trossamfund” (Lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken) i Danmark, har man en del økonomiske fordele, der drejer sig om (ejendoms)skat og moms. Desuden kan medlemmer donere et beløb, de kan trække fra i skat.
I Norge tog modige medlemmer kontakt til de offentlige myndigheder og beskrev, at de følte sig fanget og ikke turde forlade sekten af frygt for de personlige konsekvenser, det ville have. I går meddelte Norges Statsadministration Jehovas Vidners organisation, at medlemmernes religionsfrihed bliver krænket, når organisationen udstøder sine medlemmer. Afgørelsen betyder ikke, at Jehovas Vidner forsvinder fra Norge. De kan stadig praktisere deres religion, de får bare ikke længere millioner af skattekroner hvert år, og så mister de retten til at foretage vielser.
Allerede i oktober måned blev Jehovas Vidner i Norge advaret om, at de stod til at få indstillet deres statsstøtte. Ved samme lejlighed blev organisationen spurgt, om den ønskede at ændre sin udstødelsespraksis, så den kunne fortsætte med at modtage statsstøtte. Dertil svarede Jehovas Vidners organisation nej. Samtidig hyrede organisationen en højprofileret advokat.
Jehovas Vidner praktiserer det, der i min tid inden for sekten blev kaldt ”udstødelse”, og som senere er blevet ændret til ”udelukkelse,” sikkert for at give en illusion i offentligheden om, at det ikke er så slem en straf.
Men en udelukkelse er nøjagtigt det samme som en udstødelse. I praksis betyder det, at man er luft for sin familie og tidligere venner. Jeg har selv oplevet det. Jeg ved, hvordan det fungerer. Går du på gaden og passerer én fra sekten, du har kendt, siden du var barn, skal han gå forbi dig uden at værdige dig et blik. Forsøger du at ringe hjem for at sige hej til dine forældre, skal de lægge røret på med det samme De må absolut ingen kontakt have til dig. Hvis den udstødte tropper op uden for forældrenes dør, må de ikke indlede en samtale og skal lukke døren – ligegyldigt hvor gammel den udstødte er. Forestil dig, hvor mange udstødte, der enten begår selvmord eller kommer krybende tilbage til sekten – for ikke at tale om dem, der ikke tør forlade sekten af frygt for den behandling, de har set andre blive udsat for.
Og det er præcis derfor, Norge nu har fået nok. Det er umenneskeligt at behandle især børn og unge på den måde. Selv fik jeg at vide, at jeg jo selv havde truffet valget om at blive døbt og derfor også kendte konsekvenserne, da jeg valgte at forlade sekten. Jeg blev døbt to uger efter min 14-års fødselsdag, havde endnu ikke fået min menstruation, havde aldrig været forelsket eller kysset en dreng – kort sagt havde jeg accepteret krav til afholdenhed, jeg slet ikke havde en forståelse for.
Sekten opmuntrer på det kraftigste til, at man lader sig døbe så tidligt som muligt – og derefter sidder man i saksen. Man står til regnskab for sine handlinger på lige vilkår med voksne. Jeg har hørt om børn helt ned til 8 år, der er blevet døbt – og dømt som voksne, når de begynder at stille spørgsmål eller bryder sektens regler.
Der har været stillet et borgerforslag om at fratage Jehovas Vidner i Danmark sin anerkendelse som trossamfund. Desværre skrev for få under til at Folketinget behandlede forslaget.
Og det er en skam. For dels er Jehovas Vidner umådelig glade for de økonomiske fordele, den danske stat giver dem, dels er en sådan statsstøttet økonomi en blåstempling af den umenneskelige, sekteriske dommedagskults praksis, som med sine gestapometoder tvinger medlemmerne til at stikke hinanden – med voldsomme personlige konsekvenser til følge, når han eller hun udstødes.
Og hvordan reagerer Jehovas Vidner så på afgørelsen i Norge? Ironisk nok siger de, at de er et forfulgt mindretal, at deres religionsfrihed er udfordret, at de er ofre for et korstog, der forsøger at gøre vidnernes liv så svært som muligt og presse dem til at ændre fortolkning og praksis af Bibelens budskab, hvilket de selvfølgelig ”på ingen måde” har tænkt sig at gøre. Det er tragikomisk at se, hvordan deres manipulerende argumentationstrylleri bliver vendt på hovedet.
Mit håb er at flere europæiske lande vil se på Norge som et foregangsland – ikke kun når det drejer sig om økonomisk støtte til Jehovas Vidner, men til alle trossamfund, kult- og sektorganisationer, der tager børn og unge som gidsler og benytter sig af social kontrol i strid med Børnekonventionen og almindelig sund fornuft. Staten må spille en større rolle – især i europæiske, demokratiske lande, hvor vi kun kan forvente flere afsindige religioner og sekter på vores dørtrin i fremtiden.