Anders Foghs skattestop er genindført
SVM-regeringens skattestop kan få betydelige negative virkninger for omstillingen til grøn økonomi og skade ligheden via lavere indkomstoverførsler og lavere offentlige serviceydelser.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg bliver undertiden overrasket over, hvad der fokuseres på i medierne. Aktuelt i relation til regeringsgrundlaget for den nye regering.
Jeg er således ikke stødt på artikler eller radio-/tv-udsendelser, som fokuserer på, at SVM-regeringen i realiteten genindfører Anders Foghs skattestop. Det kan naturligvis være min fejl.
Skattestoppet står meget tydeligt udpenslet på side 10 i regeringsgrundlaget: »Regeringen vil samlet set nedbringe de danske skatter og afgifter. (..) Det vil ske med afsæt i et skattestop: I det omfang, at regeringen træffer beslutning om at hæve skatter og afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. Tobaks- og nikotinafgifter er undtaget fra dette princip. Princippet gælder ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet – som med den kommende CO2e-afgift på landbruget – føres tilbage krone for krone til erhvervene.«
Et skattestop, som også det anførte, kan få afgørende betydning for mulighederne for at føre konjunkturpolitik via finanspolitik. Når skatteinstrumenterne er låst fast, siger det sig selv, at det kun er muligt at føre finanspolitik via de offentlige udgifter, dvs. indkomstoverførsler, udgifter til offentlige serviceydelser og offentlige investeringer.
Dette er næppe et stort problem, hvis det er hensigtsmæssigt at lempe finanspolitikken. Men hvis finanspolitikken skal strammes, ja, så vil det være nødvendigt at reducere de offentlige udgifter. Normalt ville der være fokus på de offentlige investeringer, der jo kan udskydes. Men hvis omstillingen til grøn økonomi skal fremmes ved ikke mindst klima- og energiinvesteringer, er der ikke store muligheder her. Og offentlige serviceydelser og indkomstoverførsler er meget vanskelige at skære ned på uden yderligere at øge uligheden i vores samfund.
Alternativt kunne regeringen undlade at stramme op, selv om økonomien skulle blive overophedet. Men så kommer den i konflikt med selve kernen i regeringsgrundlaget, hvor der på side fire er anført: »Kernen i regeringsgrundlaget er en stærk og robust dansk økonomi.«
Derfor er der al mulig grund til at fokusere på det genindførte skattestop og mulige konsekvenser heraf.
