Mindre ego og mere samfundssind i stemmeboksen, tak
Invasionen af Ukraine, en lurende økonomisk krise og et klima på vej ud af kontrol kræver, at vi hver især bliver bedre til at tilsidesætte egoistiske behov, når stemmen skal placeres.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Politik har i mange år været som en shoppetur i et storcenter. Politiske slagtilbud er målrettet særlige vælgergrupper, og vælgerne shopper rundt mellem de butikker, der har de mest attraktive varer på hylderne – for lige præcis dem. Nogle vælger specialforretningen og ser nærmest ikke på prisen, andre foretrækker Bilka, hvor man kan få lidt af det hele i o.k. kvalitet og til en lav pris.
“What’s in it for me?”-tankegangen har formet og former fortsat politik, og desværre er det ofte sådan, at det er særgruppers – særligt svingvælgerne, der kan afgøre valget – interesser, der bejles til fra både højre og venstre side af Folketinget.
Det fremmer egoismen og skubber samfundssindet i baggrunden, når krydset skal sættes.
Det er vel naturligt nok. Særligt nu, hvor mange oplever, at økonomien strammer til på grund af energikrise, og inflationen bare buldrer derudaf, og for mange gør det til en dyr fornøjelse at fylde indkøbskurven. Man tænker på sig selv og sin families dagligdag og umiddelbare fremtid først.
Hvor ville jeg håbe, at vi vælgere i denne valgkamp bliver bedre til at se ud over egen næsetip.
Men hvor ville jeg håbe, at vi vælgere i denne valgkamp bliver bedre til at se ud over egen næsetip og hæver blikket lidt fra vores egen nære hverdag – og dermed også lader ens stemme diktere af, hvem der har løsninger, der tager hånd om de udfordringer, som vores samfund generelt og verden omkring os er plaget af.
Vi står lige nu i en historisk krisesituation, hvor krigen igen har gjort sit indtog i Europa. Ukraine og de vestlige værdier er under angreb. Ja, med den formodede sabotage af Nordstream-gasledningerne lige ud for Bornholm er krigen rykket faretruende tæt på. Samtidig buldrer inflationen derudaf, energipriserne er tårnhøje, og markederne ændrer sig hele tiden fra varemangel til manglende kunder og tilbage igen.
Vi står efter alt at dømme i en meget svær økonomisk situation, og den kommende tid kan blive hård for de fleste. Og samtidig spøger klimakrisen i baggrunden og gør verden endnu mere usikker og befolkninger over alt på kloden endnu mere udsatte.
Derfor er det let og naturligt at tænke på sig selv først – og måske også kun på sig selv. Også når man stemmer. Og mens det måske kan varme lidt til at starte med, så holder det næppe længe.
Ligesom vi blev vant til det under coronakrisen, hvor man tog ansvar for andre end sig selv – de, der f.eks. var mest udsatte, hvis de blev smittet – skal vi igen finde samfundssindet frem og også stemme med de store linjer for øje og med et blik for, hvad der er godt for vores samfund som sådan og ikke kun os selv.
Det kræver politikere, der formår at se det store billede og ikke kun tænker i quickfix. Og det kræver mådehold, eftertanke og selvbeherskelse fra vælgerne, når krydset skal sættes.
Det er muligvis ikke så sjovt eller tillokkende som at stemme på dem, der har politiske tiltag, der er målrettet lige præcis dig. Men jeg er overbevist om, at det lønner sig på sigt.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.