Østbalkan er ankommet til Vesten, Vesten forsømmer resten af Balkan

Bukarest

Næsten alle byer fortæller en historie, også Bukarest. Den rumænske hovedstad springer i øjnene med brede boulevarder, vældige offentlige bygninger, villakvarterer og velplejede parker. Selv en triumfbue er det blevet til. Fortællingen vedrører den ikke-slaviske nations ambition om at etablere sig som Sydøsteuropas ledende magt.

Bukarest var længe et tyrkisk provinshul, en station på karavanevejen mellem øst og vest. Vore dages Rumænien lå delt mellem osmannerne i Istanbul og habsburgerne, mere præcist ungarerne, i Wien og Budapest. Et første skub frem mod nutiden fulgte med sammenlægningen i 1873 af Wallakiet og Moldavien. Det egentlige vokseværk begyndte efter Første Verdenskrig, hvis sejrende magter tilkendte rumænerne Transsylvanien, Vojvodina og dele af Banatet på Østrig-Ungarns bekostning. Forinden var Dobrudja i øst kommet til. Det unge kongerige kunne pludselig se sig som Balkans ledende land. Bukarest blev reklameret som Balkans Paris.