Danmark har ikke brug for mere af Støjbergs teater

At Inger Støjberg nu stifter sit eget parti, er en bekræftelse af, hvor lidt det borgerlige Christiansborg er parat til at overtage magten. Pape er en tom skal. Ellemann er en tom skal. Der er nul retning. Intet bud på, hvilken politik der kan styrke Danmark. Engang imellem kan de dog svinge sig op til nogle tomme politiske markeringer. Den slags er Støjberg mester i.

Tag nu hendes falske påstand om, at hun kæmpede for pigerne i barnebrudssagen. Det passer ikke. Det passer simpelthen ikke. Og vi har hendes egne ord for det. Gennem både en kommission og en rigsretssag har Støjberg tydeligt forklaret, at hun ikke gik imod loven for at skille pigerne fra deres mænd. Hun ville alene have det til at tage sådan ud. Derfor kæmpede hun med næb og kløer for ikke at fremstå vattet i en pressemeddelelse. Til gengæld accepterede hun, at embedsmændene administrerede efter loven.

Og derfor er hun ingen martyr i kampen mod islamiske børneægteskaber. Hun er dog rimeligvis offer for et justitsmord og en indlysende forskelsbehandling. Vores nuværende forsvarsminister brød eksempelvis ministeransvarlighedsloven, da han bevidst løj for Folketinget og ville ifølge Rigsrettens seneste afgørelse stå til en ubetinget fængselsstraf. Hvis Folketinget ellers havde valgt at sende ham i Rigsretten. Det gjorde det bare ikke.

Men urimelig forskelsbehandling er ikke noget grundlag for et politisk parti. Et selvstændigt politisk parti kræver naturligvis et indhold. Det har Støjberg aldrig haft. Til gengæld havde hun i årevis stor succes med at skrive kronikker i Politiken med en hård tone, men uden substans. Den slags garanterer dog en masse negativ opmærksomhed fra ”salonerne i København”, som kan veksles til popularitet i Jylland. Ligesom da hun fejrede 50 symbolske stramninger med en symbolsk kage. En masse vrede. Intet indhold.

Men hun har måske i det mindste kæmpet for en mængde stramninger, som aldrig kom igennem? Nogen husker vel hendes årelange kamp for at få Venstre til at melde sig ud af menneskerettighedskonventionen, så vi kan smide kriminelle udlændinge ud? Nej, det er der ikke så mange, der husker. For den kamp fandt aldrig sted. I stedet for at bekæmpe konventionerne kæmpede hun imod nogle popcornkastere i biografen. Popularitet over indflydelse.

Inger Støjberg var i øvrigt selv en central politiker i det Venstre, der mere end noget andet parti har smadret balancen i Danmark med centraliseringspolitik. Har hun reflekteret over sin egen rolle i dén skammelige udvikling? Leverede hun så meget som et pip af kritik af den regering, der ødelagde Danmark uden for byerne?

Jeg mener, at udbredelsen af islam som parallelkultur i Danmark er vores største politiske problem. Og at landområderne er blevet forsømt og udpint af mange års styring fra København. Netop derfor er jeg så ked af Inger Støjbergs nye parti. Fordi hun reducerer tidens vigtigste politiske problemer til et teater. Sådan som hun altid har gjort.