Nu vil EU igen have flere penge

Nu vil EU igen have flere penge. Lige omkring 500 mia. kr. Danmark skal betale de 12 mia. kr., som er godt og vel dobbelt så meget pr. indbygger som gennemsnittet af de andre lande i EU.

Planen er at skrabe penge sammen fra virksomheder, borgere og medlemslandenes skatteborgere i et nyt køre rundt-system, hvor EU tager pengene med den ene hånd og deler ud med den anden til dem, man i Bruxelles mener er værdigt trængende.

Man har døbt uhyret Den Sociale Klimafond.

Man vil blandt andet fra EU dele penge ud til udsatte, som bliver økonomisk ramt af den forcerede grønne omstilling, som man i disse år tvinger ned over de europæiske befolkninger.

Som noget nyt vil EU-Kommissionen indføre sin egen kontanthjælp som en direkte indkomststøtte til grupper, der har svært ved at betale deres regninger.

Af de 12 mia. kr., danskerne skal indbetale, regner man med, at blot 2,5 mia. kr. vil blive brugt til støtte i Danmark.

EU-Kommissionen kopierer på en måde vores egen Mette Frederiksen-regering, der også har fået en dårlig vane med at kræve op det ene sted for at dele ud med rund hånd til udvalgte grupper med den anden.

Det, som EU’s sociale klimafond bliver et værktøj for, er helt typisk venstreorienteret fordelingspolitik, som også i stigende omfang præger EU-systemet.

Det er ganske forståeligt, at SF efterhånden elsker EU, og at Enhedslistens socialister også er ved at få øjnene op for, at EU i dag er det bedste svar på deres marxistiske drømme om central magt og økonomisk ligemageri.

Det er straks sværere at forstå, hvorfor to nominelt borgerlige partier som Venstre og Det Konservative Folkeparti er så glade for EU.

Der er snart ikke noget tilbage af den liberale tanke bag EF om at liberalisere handlen, fjerne told og bureaukrati for derigennem at øge velstanden.

Mere og mere i EU handler om at suge magt til sig, opkræve flere penge, regulere ned i detaljen og lovgive om alt mellem himmel og jord.

Det er kun godt to år siden, at Mette Frederiksen som relativ nytiltrådt statsminister gik til kamp mod EU’s voksende budgetter. Danmark var med i ”sparebanden”. Men det holdt jo som bekendt ikke længe. Den socialdemokratiske regering faldt til patten i Bruxelles og skrev under på det nye kæmpebudget – selv om der faktisk er vetoret.

Herhjemme havde også oppositionen pustet sig op, men Søren Pape fik kolde fødder. Han turde ikke udfordre EU-systemet, så han bakkede Mette Frederiksen op og gav mandat til at plukke de danske skatteborgere, så EU kunne få sine penge.

Jeg vover at forudsige, at det kommer til at gå nogenlunde på samme måde med EU’s sociale klimafond. Først er både den danske regering og de øvrige EU-begejstrede partier kritiske og taler om frås og spild.

Dernæst dæmper de sig lidt, og til sidst skriver de under på regningen og betaler med danskernes skattekroner.

Sådan går det hver gang.