Ukraines længsel efter EU og Nato bør få os til at værdsætte og forsvare det, vi har
Med en ny krig i Europa er tiden til øget dansk europæisk engagement og til, at vi lever op til vores forpligtelser i Nato.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det bør give stof til eftertanke, at Ukraine midt i landets dybeste krise nok nogensinde bruger tid og ressourcer på at søge medlemskab i EU. Når Moldova og Georgien samtidig også stiller sig op i køen og i sidste uge og nu også har søgt om medlemskab i vores europæiske fællesskab, så bør vi tage vores eget forhold til EU op til revision.
Vi skylder for mig at se Ukraine, men også Moldova og Georgien, at sætte pris på det europæiske fællesskab, som vi er en del af og har været det i 50 år. Det ved jeg godt vil være uvant for en del danskere. Det har i mange år været en folkesport at brokke sig over EU’s fejl i stedet for at sætte pris på alt det gode, som fællesskabet har bragt med sig. Uden EU ville vi ikke have den velstand, vi har i dag.
Jeg ved godt, at vi har Nato, men forestil jer, at Trump stadig var præsident i USA. Tror I så, at Nato (læs USA) for alvor ville hjælpe os? Jeg tror det ikke. Derfor er der brug for et stærkt EU og et EU, der også er stærkt definerende i Nato.
Som jeg ser det, bør al snak om udmeldelse af EU og læggen afstand til det europæiske samarbejde forstumme. Samtidig mener jeg også, at det er tid til at styrke vores europæiske engagement og bidrage mere forpligtende, end vi har gjort indtil videre. Og det betyder for mig at se eksempelvis også et farvel til forsvarsforbeholdet, sådan som regeringen sammen med Venstre, SF, De Radikale og De Konservative lagde op til i går. Det er på tide. Så tak for det.
På samme måde er Nato – selv om vi har nok også har taget alliancen for givet – grundstenen i det forsvarspolitiske samarbejde. Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at man også endelig har vedtaget at arbejde hen mod, at vores forsvar skal sikres med 2 pct. af bnp. Det er kun på sin plads.
Mere end nogensinde er der behov for et stærkt og forenet Europa – og et stærkt og forenet Vesten. Mere end nogensinde er der behov for, at Danmark ikke stiller sig på sidelinjen og fedtspiller, men faktisk forstår, at vi er stærkere sammen – og at det kræver en indsats også fra dansk side at være med i to fællesskaber, som er vores nok bedste garantier for sikkerhed og tryghed. Det handler ikke om at være supereuropæer, det handler om at være superdansker – og forstå, at Danmark har brug for EU og Nato for at klare sig.
Ligesom det giver mening, at vi leverer på vores forpligtelser i Nato ved at øge vores forsvarsbudget, skal vi også gøre mere for, at EU fungerer godt. Og at vi har indflydelse. Og det kræver altså en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og for den sags skyld også retsforbeholdet, som jeg ser det. Sidstnævnte er måske faktisk det vigtigste på lidt længere sigt.
Det er for mig at se fuldstændig uholdbart, at Danmark sidder uden for døren, når EU diskuterer, planlægger og gennemfører forsvarsinitiativer og håndterer andre grænseoverskridende problemstillinger, der vedrører vores sikkerhed.
Uden EU og Nato er vi et lille land med knap seks millioner indbyggere og en hær, der næppe vil kun forsvare os ret længe. Jeg ved godt, at vi har Nato, men forestil jer, at Trump stadig var præsident i USA. Tror I så, at Nato (læs USA) for alvor ville hjælpe os? Jeg tror det ikke. Derfor er der brug for et stærkt EU og et EU, der også er stærkt definerende i Nato. Vi har med regeringens, Venstre, SF, De Radikale og De Konservatives fælles kompromis taget de første skridt nu, men det er kun begyndelsen – og der skal leveres.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.