Drop racismedebatten om Ukraine. Og kom dog ind i kampen!

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvor ville jeg ønske, at vi for en gangs skyld kunne lægge alt racismedebatten fra os og bare fokusere på at hjælpe folk, der er ramt af krigen.

Siden Ukraine har meldt ud, at det har brug for hjælp, har vi debatteret, om der er forskel på folk, og om Danmark nu for alvor gør forskel på flygtninge, alt efter hvor de kommer fra.

Svaret er: ja!

Selvfølgelig gør Danmark forskel på folk og stiller forskellige krav, alt efter hvor de har rødder fra, og hvilke slags erfaringer vi har herhjemme om udlændinge. Selvfølgelig skal Danmark også lære af sine erfaringer.

Men at antage, at Danmark alene gør det, fordi Danmark er et racistisk land, er en overdrivelse.

Danmark har flere gode grunde til at hjælpe ukrainere meget mere end flygtninge fra Mellemøsten.

For det første handler det om en krig, der er kommet meget tættere på os. Og for det andet spejler danskere sig meget mere i den ukrainske befolkning pga. fælles værdier og kulturer, der minder om hinanden.

Men det handler mest om håbet og troen på, at de to elementer vil gøre det nemmere for ukrainske folk at integrere sig noget nemmere og hurtigere end f.eks. flygtninge fra Syrien, hvor vi desværre ikke lykkedes med at få alle på arbejdsmarkedet eller lære sproget. Og selv om man ikke siger det helt åbenlyst, ja, så handler det altså også om, at vi i Danmark har brug for folk, der kan og vil tage et arbejde. Og hvis vi kunne lykkes med at integrere dem hurtigt, så ville det både gavne ukrainere og os.

Derfor handler Christiansborg i disse dage også meget hurtigt, når det handler om særaftaler for Ukraine.

Mange taler om aftalen som et eksempel på, at Danmark helt åbenlyst diskriminerer. Det kan man sagtens have en debat om. Men det, der mest undrer mig, er, hvor glade de meningsdannere og politikere er for at udstille deres uvidenhed om, hvad egentlig politik handler om?

Det er ikke første gang, at Danmark laver særaftaler med et bestemt land. Man kan bare starte med kigge på hele Europa og tanken bag en union, som gør det muligt for EU-statsborgere at frit bevæge sig og ikke mindst få ophold, når man kan vise en arbejdskontrakt. Alt imens andre landes statsborgere skal igennem en meget stram og smertefuld proces for at blive familiesammenført til resten af deres familie i Danmark. Og sådan har det været hele tiden!

Eller visumfrihed. Mens mange landes borgere skal ansøge om visum og stille garantier for at vende tilbage til deres hjemland for at komme til Danmark, så er der altså en række lande, hvis borgere har særaftaler med EU og Danmark, der gør det muligt for dem at bare købe en flybillet og rejse ind i landet og bo tre måneder.

Eller hele det nordiske samarbejde, der gør det muligt for en svensker at blive fritaget for rigtig, rigtig meget og nærmest kan flytte adresse over nettet og få bopæl i Danmark. Det er også en særaftale.

Og nej. Danmark indgår ikke i særaftaler alene med kristne lande. Det er også sket med muslimske lande. For eksempel Ankaraaftalen, som faktisk gør det muligt for tyrkere i Europa at blive sidestillet med EU-statsborgere i flere sammenhænge og giver dem fortrinsret eller beføjelser ved familiesammenføring, arbejde og studier. Danmark har tilsluttet sig aftalen.

Jeg ved godt, at man meget nemt, især som muslim, kan blive grebet af denne ”Danmark gør forskel på flygtninge”-stemningen. Men det er altså ikke helt rigtigt. Og det er heller ikke første gang, Danmark laver særaftaler. Og det skal man gøre. For det er også det, politik handler om. Det handler om relationer. Og aftaler sikrer, at man kommer tættere på hinanden.

Jeg er dog enig i, at man ikke skal gøre forskel på flygtninge, der allerede har en beskyttelsesstatus og er nødt til at flygte videre til Europa. Krigen i Ukraine gør ikke forskel på folk, alt efter hvilke rødder de har. De bliver alle ramt lige meget.

Men ellers. Drop racismedebatten, og kom ind i kampen.