Fortsæt til indhold
Kommentar

Putins krig bør føre til en slags politisk undtagelsestilstand herhjemme

Nu, hvor krig er en realitet på europæisk jord, må vi alle være klar til at gå et ekstra skridt for at forsvare vores frihed og sikkerhed.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da regeringen torsdag holdt pressemøde om Putins angrebskrig i Ukraine, var der spørgsmål til, hvilken form for kompensation danskerne muligvis kunne se frem til, hvis og når sanktionerne, der bliver indført, også får økonomiske konsekvenser herhjemme.

Jeg forstår godt spørgsmålet. Det gør jeg. Og det er under normale omstændigheder også et fuldt ud berettiget spørgsmål. Vi blev også kompenseret under coronakrisen. Men det skurrer alligevel lidt i ørerne, når det bliver stillet, mens de pansrede mandskabsvogne ruller gennem Kievs gader, mens europæere mister livet i den mest chokerende krigshandling på vores kontinent i årtier, og mens tusindvis bliver sendt på flugt fra det land, som de elsker og måske har boet i hele deres liv.

Så må man bare sige, at der er noget, der er større og vigtigere, end hvordan og om vi danskere får økonomisk hjælp af staten, og hvilken størrelse denne hjælp måtte have. Det synes jeg i hvert fald.

En politisk undtagelsestilstand er selvfølgelig ikke varig. Det var den heller ikke, da coronakrisen brød ud, og de sædvanlig politiske prioriteringsspørgsmål blev sat ud af kraft.

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, skrev i går på Twitter følgende: »Lad mig sige det klart: Vores sikkerhed og frihed er vigtigere end indtjening til dansk erhvervsliv. Det må og skal ikke være hensynet til erhvervslivet herhjemme, der står i vejen for at gennemføre de hårdest mulige sanktioner mod Rusland.«

Det kommer fra en mand, der står i spidsen for et parti, der normalt nærmest ikke går op i meget andet end at sænke skatten og sikre indtjening til erhvervslivet.

Og netop derfor er hans pointe for mig at se så vigtig lige nu. Vanopslagh forstår, som jeg læser ham, at normalen er sat ud af kraft. At den kamp, han plejer at kæmpe, nu er en anden.

Vi står i en tid – som for mig at se i hvert fald midlertidigt – bør være en slags politisk undtagelsestilstand. Hvor de ting, vi normalt kæmper for, træder i baggrunden, og vi fokuserer på noget større end snæver interessevaretagelse for udvalgte vælgergrupper. Hvor vi i stedet først og fremmest bekymrer os om at stoppe krigen. At stoppe overgrebet på det ukrainske folk. Og at sikre frihed og sikkerhed i verden, i Europa og dermed i sidste ende også Danmark.

Ellers kan det hurtigt blive for småt og mangle det format, som vi forhåbentlig formår at mønstre, når Putin angiveligt truer med atomangreb på europæisk grund.

En politisk undtagelsestilstand er selvfølgelig ikke varig. Det var den heller ikke, da coronakrisen brød ud, og de sædvanlig politiske prioriteringsspørgsmål blev sat ud af kraft. Hvor erhvervslivet omlagde produktionen, og hvor borgerne viste samfundssind i et omfang, som man ikke turde drømme om.

Der er selvfølgelig også en opgave i at sikre, at vores virksomheder klarer sig, og at der er job og velfærd til danskerne, men krigen kan – især hvis den udvikler sig og nærmer sig – skabe nogle udfordringer, som er langt større, end om væksten og beskæftigelsen går svagt op eller ned. Det er det, der er min pointe.

Jeg appellerer simpelthen bare til, at vi hver især går det ekstra skridt og fokuserer lidt mere på det fælles bedste – også for vores medborgere i Ukraine – end på, hvad der er behageligt og bekvemt i vores umiddelbare interessefelt. Fordi det hænger sammen. Og fordi det er det, vi må kunne mønstre, når vores samfunds helt grundlæggende orden er under angreb.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.