Du behøver ikke være forsker, for at se at den er gal med klimaet, vel?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Naturkatastroferne bliver hyppigere og voldsommere, og de kommer sgu tættere og tættere på. Sidste år, i 2020, oplevede vi kæmpe skovbrande i Australien, og et areal dobbelt så stort som Danmark blev brændt af. Året efter, i marts 2021, blev det østlige Australien ramt af voldsomme oversvømmelser.

I juni og juli 2021 oplevede både det sydvestlige Canada og det nordvestlige USA en massiv hedebølge. Temperaturer tæt på de 50 grader blev målt i Canada, og dermed er det den højeste temperatur, der nogensinde er målt nord for den 45. nordlige breddegrad.

I juli 2021 kunne vi alle sammen følge med i kraftige oversvømmelser i Europa. Især de enorme regnmængder, der skabte store ødelæggelser i det vestlige Tyskland, viste os, at selv Europas store, mægtige land kan blive ramt af naturkatastrofer og stå tilbage helt forsvarsløs. Sidst, men ikke mindst, ser vi i disse dage, hvordan skovbrande hærger i store dele af den Tyrkiske sydkyst og i Grækenland.

Da jeg har familiemedlemmer boende i Tyrkiet, holder jeg ekstra meget øje med det, der sker i landet, og derfor følger jeg meget med, både på de sociale medier og på de tyrkiske nyhedsmedier. Jeg orker ikke at starte en ny diskussion med herboende Erdogan-tilhængere, og derfor skal mit indlæg ikke omhandle Erdogans regerings håndtering af brandene i Tyrkiet. Men jeg bliver dog nødt til at sige, at det, der er sket i landet i de sidste par dage, er frygteligt, og det viser endnu en gang, at Erdogans regering er en trussel for det store, mægtige land. Punktum!

De ovenstående naturkatastrofer er selvfølgelig ikke de eneste, som forskellige lande på det seneste har oplevet. Der har været mange flere naturkatastrofer, som jeg ikke lige har fået med her.

Jeg er af den overbevisning, at man virkelig ikke behøver at være forsker på klimaområdet, for at se at der er noget galt med planeten, men alligevel kræver det dog, at man kan se ud over sin egen næsetip.

Er man f.eks. en person, som ikke tænker på meget andet end sit eget behov og i bund og grund er ligeglad med andre mennesker, eller er man typen, der dømmer et andet menneske kun pga. vedkommendes hudfarve, etnicitet, seksualitet eller generelle holdninger, så bliver det svært at kunne forstå budskabet i mit skriv. På samme måde, som hvis man ikke tror på idéen om, at der kan skabes et alternativ til den virkelighed, vi alle sammen er en del af, ja, så vil mit skriv igen virke som utopi.

Dette skal ikke forstås, som at jeg mener, at nogle mennesker er bedre end andre, men man skal kunne sætte sit eget behov til side og have respekt og omsorg for andre mennesker og levende væsener. Kan man ikke dette, så vil mit skriv selvfølgelig virke som noget hippiepjat.

Som sagt er der noget galt med vores planet. Jeg er godt klar over, at der sidder en masse mennesker derude, som ikke rigtigt tror på klimaforandringerne. Det skyldes, at de endnu ikke er blevet ramt af de katastrofer, som klimaforandringerne skaber. Dette ændrer bare ikke ved sandheden om klimaforandringerne.

Vi bliver simpelthen nødt til at tage klimakrisen alvorligt. Vi kan ikke løse udfordringerne ved at fortsætte som hidtil. Det kræver fundamentale ændringer af den virkelighed, som vi har skabt for os selv.

Hvis man tror, at vi bare kan fortsætte med at forbruge og producere som hidtil, så tager man gevaldigt fejl. Det her ræs af et liv og en hverdag, som vi har skabt os, kan simpelthen ikke fortsætte. Det er hverken sundt for det enkelte menneske, men heller ikke for resten af planeten.

Som jeg flere gange tidligere har nævnt, så skal vi tilbage til vores rødder og blive en del af planeten igen. Vi har nemlig fuldstændig mistet jordforbindelsen, og vi tror, at vi bare kan blive ved med konstant at forbruge, vækste og svine planeten til, uden at det vil få nogle konsekvenser. Sådan hænger det bare ikke sammen. Vi er alle sammen en del af et unikt økosystem, og derfor er der altid konsekvenser for vores handlinger.

Derudover er det også på tide, at vi mennesker begynder at betragte alle andre levende væsener som ligeværdige og dropper idéen om, at den stærkeste må gøre, lige hvad der passer vedkommende – denne idé er nemlig meget skadelig. Der følger sgu da altid et ansvar med magten.

Som jeg i et tidligere indlæg har pointeret, så nytter det ikke at vente på, at politikerne vil handle og lave drastiske ændringer. Politikerne kan nemlig kun agere inden for dette økonomiske systems grænser. Alt, hvad de foretager sig, bliver med et kapitalistisk syn på økonomien. Vi kan derfor ikke forvente, at de får lavet aftaler uden at tilfredsstille erhvervslivet eller uden at have fokus på vækst. Derfor får vi intet ud af at vente på politikerne.

Min påstand er forsat, at vi skal ændre dette økonomiske system, hvis vi vil redde planeten. Hvis man er af den overbevisning, at det nuværende økonomiske og politiske system kan løse klimakrisen, så er det tid til at lægge pres på politikerne. Vi kan ikke nøjes med at stemme hvert fjerde år og derefter efterlade det hele til politikerne.

Klima var et vigtigt tema til sidste folketingsvalg, men hvorfor går det så langsomt? Hvorfor sker der ikke mere på området? Bl.a. disse spørgsmål kan du stille den politiker eller det parti, som du stemte på ved sidste valg. Forlang, at der sker mere på klimaområdet, ellers skal de ikke forvente, at de vil få din stemme ved næste valg.

Til det kommende kommunalvalg, som er om nogle måneder, skal du spørge ind til, hvad lokalpolitikerne vil gøre i forhold til klimaforandringerne. Hvad vil de gøre, for at din by bliver grønnere og renere m.m.? Hvilke tanker og idéer har de gjort sig i forhold til klimaspørgsmålet? Hvordan vil de bygge et klimasamarbejde op med lokalpolitikere fra andre lande m.m.?

Vis dem, og fortæl dem, at du forventer, at de virkelig arbejder for klimaet og for planetens fremtid. Alt andet snak om nye og flere arbejdspladser eller integrationspolitik osv., det må simpelthen komme i anden række.

Klimaet kommer først og omhandler vores fælles fremtid. Det er blevet tid til at handle. Vi kan simpelthen ikke bare sidde med foldede hænder og håbe på, at guderne eller politikerne vil redde planeten.

Det er nu, der skal handles!