Klimaet kan blive Ellemanns trumf

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er nok svært at få alle med på idéen. Dansk Folkeparti har heller ikke omfavnet idéen, og det gør Nye Borgerlige næppe heller. Ikke desto mindre synes jeg, at Ellemann her har fat i noget helt rigtigt. Et forslag, der burde kunne forene De Konservative, Liberal Alliance, forhåbentlig Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Men forslaget appellerer i meget høj grad til Radikale Venstre, der fremstår som Folketingets ambitiøse parti, når det gælder klimasagen. Forslaget har potentiale til at trække stemmer over midten, hvilket blå blok ikke har kunnet siden valget.

På Venstres indre linjer er der noget, der skal arbejdes med. At ville gøre noget ved klimaproblemerne har en omkostning. Man kommer ikke uden om, at landbruget skal yde sit bidrag, hvis vi skal nå målsætningen om en reduktion på 70 pct., som næsten hele Folketinget har vedtaget, og som skal være en realitet allerede i 2030.

Det er vanvittigt ambitiøst og kræver gigainvesteringer i fremtidens energi og virksomheder.

Jeg arbejder selv med den grønne omstilling i mit job i Autobranchen Danmark. Alene udbygningen og omstillingen her i branchen kalder også på en større regning.

Ellemann vil bruge råderummet til investeringer i klima og ikke i velfærd, som Socialdemokratiet og venstrefløjen også meget gerne vil bruge penge på. Regeringens ambitioner på klimaområdet er store, men man vil hellere bruge pengene på vælgerne end på noget så ukonkret som klima. Arne har fået sin dyre pension.

Erhvervslivet tørster efter arbejdskraft, alt imens vi sender arbejdsduelige mennesker på pension, da det tilsyneladende er ”uværdigt”, hvis der skulle ske en visitation. Det bliver kun værre i fremtiden. Pengekassen har ovenikøbet stået åben under coronakrisen. Der er brugt historisk mange penge det seneste halvandet år, selv om der har været gode grunde.

Det lader til, at Ellemann vil have et opgør med løfter om hele tiden at give danskerne mere velfærd. Det tror jeg er klogt. Det er borgerlig politik og sund fornuft. Han taler ikke om skattelettelser i denne omgang, men om investeringer i vore alles fremtid. Vi er nok også mange, der er trætte af snakken om skattelettelser. Sagen er jo den, at danskerne meget hellere vil have velfærd end skattelettelser.

Der er næppe mange stemmer i det. Og de, der er, går måske alligevel til Liberal Alliance.

Blå blok fremtræder som splittet i atomer.

Det gjorde den allerede før valget, og det var årsagen til, at Lars Løkke opgav idéen om et fælles projekt og vendte sig mod midten.

Det er virkelig også svært at se, hvad der ellers kan samle blå blok. Og hvem der skal være statsminister, når valget engang vil gøre en fra blå blok til statsminister. Næste valg bliver om end nok mere kaotisk end sidste valg. På stemmesedlen vil Lars Løkkes nye parti, Moderaterne, være at finde.

Jeg tror, at han kommer til at trække mange stemmer fra V og K. Det vil være ham, der med sin mangeårige erfaring vil være den største udfordrer for Mette Frederiksen i de afsluttende debatter. På stemmesedlen vil også den nyslåede folketingskandidat fra Kristendemokraterne Jens Rohde være at finde.

I samspil med formand Isabella Arendt kan de faktisk udgøre et stærkt team. Så set med blå vælgeres øjne ser det hele nok lidt dystert ud. Løkke peger næppe på Ellemann – og Ellemann næppe på Løkke.

Løkke peger sikkert slet ikke på nogen før efter valget.

Så respekt for Jakob Ellemanns nye projekt. Socialdemokratiet prioriterer ikke klimaet helhjertet, fordi partiet har givet dyre løfter til børn, ældre, Arne, og hvad ved jeg. Men Ellemann har meldt klart ud.

Klimaet er vigtigere end nye velfærdsløfter. Hvis han kan føre det ud i livet, vil han kunne skabe den hårdt tiltrængte kant til Socialdemokratiet. Jeg håber, det vil lykkes for ham at samle de blå partier om dette projekt.

Ellers ser det godt nok svært ud.