Borgerne er blevet til ludobrikker i politikernes magtspil

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den indgåede aftale om genåbning viser med al tydelighed, at det ikke længere handler om håndtering af corona. Det klassiske Christiansborg magtspil er tilbage i fulde omdrejninger og borgerne bliver nu blot brugt, som umyndiggjorte nyttige brikker.

Jeg forstår til fulde, at folk er glade for at kunne gøre ting, som de ikke har kunne før. Det er jeg også. Det er menneskeligt. Men vi må aldrig glemme, hvad det egentlig drejer sig om.

For samtidig med den umiddelbare glæde, så bør spørgsmålet stilles; hvorfor får man kun noget tilbage? De faktiske corona-tal kan på ingen måde forsvare en fortsat nedlukning. Og hvad er det egentligt for en samfundsmodel man har opbygget, når de politiske magthavere har fået så megen magt, at borgerne jubler ved blot at få lidt af deres frihed tilbage.

Og tag ikke fejl. Magtpolitikerne holder godt øje og observere. De ser reaktionerne. Og de ser muligheder. For hvorfor give folk deres frihed tilbage med det samme, som man burde, når de er tilfredse med bare at få lidt tilbage, og man så over tid kan dosere det, så der kan malkes på denne følelse hos borgerne til egen fordel.

Vi vil i løbet af de næste dage se billeder af politikere, som poster på de sociale medier med budskabet om at deres indsats nu har gjort, at du får noget tilbage. Det er deres skyld. Du bør takke dem. Floskler som forår i luften, livet tilbage, frihed og meget andet, vil flyve hurtigere end man kan nå at sige…. Hold nu kæft….

Ingen taler om hvorfor de igen og igen accepterer Socialdemokratiets nye samfundskontrakt, hvor raske mennesker konstant skal bevise, at de må færdes frit i samfundet. Ingen taler om at man igen accepterer socialdemokratiets overforsigtighedsprincip, som har vist sig skadeligt og unødvendigt.

Helt galt går det, når de forsøger at forklare logikken i de fortsatte unødvendige restriktioner.

De pålægger et krav til befolkningen om coronapas, men vil samtidig ikke lade folk tage mundbindet af disse steder.

De pålægger et krav til befolkningen om coronapas, men kræver samtidig vanvittige krav om afstand.

Der må stadig ikke være fire personer på en stor padletennisbane. Man vil lukke skoler automatisk ned, selvom der ikke er konstateret smitte på selve skolen. Og man kunne blive ved.

Det er konsekvensen, når man forsøger at styre virkeligheden gennem et excel-regneark uden at løfte blikket op. Vi har desværre fået en magtelite i dansk politik, hvor man ikke længere kan se hvor embedsværket ender og politikerne begynder. Ingen tør længere tage ansvar. Man gemmer sig bag embedsværket prognoser, og når de så ikke holder, så bortforklarer man det med et simpelt håndsvirp… ja, det var der så ikke noget at gøre ved. Vi triller videre. Ingen konsekvens. Ingen refleksion. Ingen konklusion.

Og så fortsætter man ellers ned af samme sti, hvor man lukker sig inde i systemet, i stedet for at kigge ud af de tykke vinduer på Christiansborg og rent faktisk kigge på den virkelighed, der foregår derude.

Loftet på idræt er et andet håbløst eksempel, hvor der ingen sundhedsfaglig begrundelse er om tallet skal være 20 eller 30. Men excel-politikerne vælger at lægge sig på et antal, som umuliggør, at man kan afvikle kampe som normalt. Det skriger til himlen. Og danskerne ude i virkeligheden kan godt se det.

Lad bare disse systempartier kritiserer Nye Borgerlige for ikke at være med i aftalen. Vi blev ikke inviteret, og jeg er også stolt af at repræsentere det eneste parti i Danmark, som ikke køber og leger med på Socialdemokratiets nye absurde samfundskontrakt og overforsigtighedsprincip.

For ude i virkeligheden, der er det også ansvar, at sige nej og sige fra.