Fortsæt til indhold
Kommentar

Kurderne har brug for vores hjælp

Men vi må simpelthen som verdenssamfund hjælpe kurderne. Også selvom vi ikke synes, at vi skylder fangerne i al-Hol noget. Men lejrene er en udklækningsanstalt for kommende terrorister. Det er simpelthen en tikkende bombe.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg har som så mange andre fulgt debatten om de syriske danske børn. Adskillige medier har været i de to lejre i Nordsyrien. Angiveligt huser de to lejre i omegnen af 60.000 mennesker herunder omkring 45- 50.000 børn. Al-Hol lejeren er størst og her finder vi de mest radikaliserede IS-tilhængere. Her er alle kvinder dækket til fra top til tå. Lejeren er brutal og kurderne har ikke kontrol over hvad der sker i lejren. Vold, drab og tortur er en del af dagligdagen i lejren. I al-Roj lejeren sidder mange vestlige kvinder og deres børn. Forholdene er lidt bedre og de er efter alt at dømme knap så radikaliserede.

Situationen i Syrien er kompliceret. Det er den også for kurderne, der har taget islamisterne fra Islamisk Stat til fange, og som nu står med ansvaret for over 60.000 mennesker hvoraf hovedparten er radikaliserede og farlige. Man kan ikke bare slippe en fri og ud i samfundet igen. Men fangerne er ikke det eneste problem kurderne har. Tyrkiet oprettede en såkaldt ”bufferzone” i den nordlige del af Syrien, som man siger man vil bruge til at repatriere de mange syriske flygtninge der er i Tyrkiet, og som også har skabt problemer for Erdogan. Så kurderne, som har stået på samme side om USA og Vesten, er presset fra alle sider. Trump lod det ske, og valgte at vende det blinde øje til Tyrkiets invasion på trods af, at USA og kurderne havde kæmpet på samme side i kampen mod islamisk stat.

Så oveni alle de andre problemer kurderne har, har de så også et yderligere problem med at varetage de to lejre, hvor de opbevarer en masse mennesker, som ingen af gode grunde ønsker sig. Det er svært at se, hvordan man kan løse problemet. Det kan nemlig ikke løses, hvis ikke andre lande vil tage del i løsningen. Det værste der kan ske er, at portene til lejrene en dag åbnes, så fangerne igen kan søge sammen i IS fællesskaber i Mellemøsten, Afrika og andre lande uden der er kontrol med hvem de er og hvor de er. Allerede nu findes der IS lejre i mange lande. I Sahelområdet i Nordafrika, i Yemen og andre steder i den arabiske verden.

De pressede kurdere har desværre også andet at tage sig til, og kan ikke de næste 20 år opretholde lejrene. De mange børn vil i løbet at få år være voksne. Islamisk Stat er inde i lejrene og rekruttere børn. Det har jo også været fremme da denne oplysning blev tilbageholdt af Udenrigsministeriet i lang tid. Vi har selvfølgelig først og fremmest ansvaret for vores egne borgere. Men jeg mener også at vi og verdens samfundet herunder FN og EU er nødt til at hjælpe kurderne. I første omgang med vores egne statsborgere, men landene er nødt til at være med til at finde en løsning på hvad vi gør ved alle disse mennesker. De voksne kan stilles for en domstol. Regeringen har også foreslået en international krigsforbryderdomstol. Men det er ikke realistisk, at alle disse mennesker kan gennemgå en retssag i Syrien. Der er simpelthen for mange og det vil ende med at de fleste slipper.

Måske man kunne komme et stykke ad vejen, hvis alle lande tog deres egne statsborgere hjem og retsforfulgte dem. Danskere til Danmark og pakistanere til Pakistan og så fremdeles. Det vil stadig ikke løse problemet, men der vil være færre tilbage, som så måske kunne komme for en international krigsforbryderdomstol. Desværre ved jeg godt, at udsigterne til at løse problemerne ikke lige ligger om hjørnet. Ingen ønsker disse mennesker.

Men vi må simpelthen som verdenssamfund hjælpe kurderne. Også selvom vi ikke synes, at vi skylder fangerne noget. Men lejrene er en udklækningsanstalt for kommende terrorister. Vi kan ikke sidde og vente på at det hele går over af sig selv. For det gør det ikke. På et tidspunkt er disse mennesker ikke længere i lejrene. De er nok heller ikke i fængsel, medmindre de har begået nye forbrydelser et andet sted. Det er simpelthen en tikkende bombe, som kurderne ene og alene har ansvaret for lige nu, men som i sidste ende ender med at gå ud over os alle.