Fakta frem for borgerligt ideologisk røgslør, tak!
Effekter af reformer pustes op uden sikkert grundlag
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det er en myte, at de mange reformer, der skulle øge arbejdsudbuddet, virker. Påstanden er, at det er dem, som gør dansk økonomi sund, og som har vendt økonomien fra krise til fremgang. Det er i den sammenhæng måske lidt hårdt, at folk på kontanthjælp og førtidspension har fået forringet deres forhold, at nedslidte skal vente længere med at gå på pension, og at de rigeste har fået kæmpe store skattelettelser. Men politikken virker jo, så det er nødvendige ofre. Lyder argumentet.
Problemet er dog, at når man kigger nærmere på, hvad Finansministeriet faktisk har gjort for at undersøge, reformernes effekter, ja så viser det sig - at effekten af langt de fleste reformer slet ikke er undersøgt! Man har ikke undersøgt, hvordan reformerne virker. Man har ikke lavet ny empirisk forskning i, om reformernes konkrete effekter på arbejdsmarkedsdeltagelse og arbejdstid. Man har simpelthen bare taget udgangspunkt i, hvordan man tror, reformerne vil virke. Det er den hårde sandhed. På Finansministerielsk formuleres det sådan her: ”Reformernes effekter på strukturel beskæftigelse, strukturel offentlig saldo og BNP tager udgangspunkt i de vurderinger, der blev lagt til grund ved de respektive aftalers indgåelse, jf. aftaletekster”.
Så lad os nu få noget evidens på bordet i stedet for borgerligt ideologisk røgslør. Ikke mindst ift. forringelserne af kontanthjælpen i form af kontanthjælpsloft og 225-timersregel har reformerne kun givet en meget lille økonomisk gevinst, men til gengæld kastet tusindvis af voksne og børn ud i fattigdom. Det er skammeligt.
Senest har vi set, hvordan Finansministeriet har sat prisen kraftigt ned for at stoppe den stigende pensionsalder. Heller ikke dette regnestykke kunne holde vand. Prisen for at fastholde en pensionsalder ved 68 år fra 2030 er nu ca. 11,5 milliarder kroner billigere. Det understreger, hvor usikker effekterne af forringelserne af pensionsalderen er. Samtidig imødekommer Finansministeriet en kritik fra blandt andet Enhedslisten om, at de hidtidige beregninger ikke i tilstrækkeligt omfang har taget højde for, at et stadigt stigende antal mennesker fortsætter med at arbejde, selvom de ikke er tvunget til det.
Vi har stadigvæk en situation, hvor vi som samfund faktisk har råd til at stoppe den stigende pensionsalder. Det er udelukkende et politisk spørgsmål. Vi kan finde pengene ved at annullere skatterabatter, der er givet til de rigeste, og samtidig sikre en mere rimelig, det vil sige højere, beskatning af kapital- og aktieindkomst, store arve og formuer, og ved øget skattekontrol, herunder af de multinationale selskaber, der gør alt hvad de kan for at lade være med at betale den skat, de burde.
Fakta er, at der ikke er sikkerhed for, at de mange ulighedsskabende reformer har virket. Fakta er også, at det til gengæld har øget uligheden og kastet tusinder af mennesker ud i fattigdom. Derfor er det også økonomisk uansvarligt blindt at tro på, at det såkaldte ’økonomiske råderum’, der i Finansministeriets regneark er kommet ud af reformerne, rent faktisk også er der. Det mest ansvarlige vil være at rulle skatte- og afgiftslettelser tilbage, der åbenlyst ikke har været råd til. I perioden fra 2002 til 2019 er der givet skatterabatter for 65 mia. kr., der primært kommer de rigeste til gode. Ruller vi dem tilbage, så øger vi ligheden - og sikrer finansiering, krone for krone.