Hvad er forklaringen? Flere og flere danskere gemmer værdierne i et pengeskab

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi gemmer i stigende grad vores værdier derhjemme, dog ikke i madrassen. Flere og flere private køber nemlig pengeskabe, lyder meldingen fra fem af de firmaer, der sælger skabene.

Salget til private opvejer i nogen grad det faktum, at virksomhederne i stigende grad fravælger pengeskabe. Alt er efterhånden elektronisk - også penge.

Behovet for at gemme store bundter pengesedler, aktiebreve og den portvin, som direktørfruen ikke må vide noget om, er simpelthen ikke til stede længere.

Er jagten på pengeskabe et udtryk for, at flere danskere betaler negativ rente af store dele af deres indlån, har jeg spurgt fem udbydere af pengeskabe over hele Danmark?

Bortset fra historien om en kunde, der insisterer på at have et par millioner liggende hjemme, fordi han under ingen omstændigheder vil betale negative renter, er billedet mere nuanceret.

Den udvikling har man haft i Schweiz ganske længe. De kontante formuer er trukket hjem, og et firma som Swiss Gold Safe, der udlejer bokse til opbevaring af værdier i Schweiz og Liechtenstein, har haft kronede dage.

Jeg har lovet deltagerne i min miniundersøgelse anonymitet, da de har et stort hensyn at tage til deres kunder. Præcist den slags kundeforhold behandles med stor diskretion. Det er et tillidsforhold.

»Vores kunder fortæller os ikke nødvendigvis, hvad de skal bruge skabet til,« som en sælger udtrykker det.

I andre situationer er køberne nødt til at fortælle, hvilke værdier de vil gemme på privatadressen, for at skabet bliver det helt rigtige.

I den forbindelse undrer man sig noget over i branchen, at mange med meget store værdier lader sig nøje med et våbenskab som sikkerhed. Med en 3 mm tyk metaldør vil ikke engang Egon Olsen behøve en plan for at få adgang til værdierne.

Hvorfor er det interessant? Det er det, fordi flere og flere rammes af de negative renter. Det er ikke længere de meget velhavende, ved jeg fra min omgangskreds.

Det kan være pensionistparret, der har solgt det store hus og flyttet i noget mindre, den midaldrende, der har arvet en stor slat penge og såmænd også den unge, der står med en stor gevinst efter at have solgt den forældrekøbte lejlighed.

Siden finanskrisen er der opbygget store og i nogle tilfælde gigantiske formuer. Behovet for at gemme Rolex-urene og smykkerne i brand- og tyverisikre bokse genkender alle pengeskabsfirmaerne.

Så er der udfordringer med bankboksene. Det er næppe nogen hemmelighed, at bankerne har lukket filialer på stribe. Det betyder samtidig, at de bankbokse, hvori vi tidligere gemte kontanter, similismykker »med stor affektionsværdi« og den sjældne platte fra Himmelbjerget, er forsvundet.

Så bankboksen er flyttet hjem i en metalkasse under sengen eller i kælderen godt gemt bag vinterdækkene.

»Flere opbevarer mere derhjemme, det er helt klart. De skabe, vi sælger, er blevet mindre,« lyder det fra Jef Jefsen, der er direktør for Herning-Pengeskabsfabrik.

Det må være ærgerligt at være tvunget til at betale for at have sine penge stående i banken. Men er det fornuftigt at hive pengene hjem, når man nu har købt et eller solidt og sikkert skab?

Nej - af to grunde: Det sikkerhedsmæssige og det økonomiske.

Udefra kan en indbrudstyv eller endnu værre en med røveriske hensigter jo ikke se, om en bolig har et pengeskab. Men han eller hun har lov til at gætte, og det kan føre til ganske dramatiske og ubehagelige konfrontationer, hvis man opdager det.

Økonomisk er forretningen også tvivlsom. Vi tager udgangspunkt i 100.000 kr. Dem skal der betales negativ rente af - altså 600 kr. om året. Det vil du under ingen omstændigheder og køber derfor et mindre pengeskab.

Jeg har surfet lidt rundt på nettet og kan konstatere, at mindre pengeskabe af en vis tyngde og kvalitet koster mellem 2.800 kr. og 5.800 kr. - det sidste endda et slagtilbud!

Prisen for det billigste skab svarer til knap fem års negative renter. For prisen på det dyreste har man råd til at betale negativ rente i ca. 10 år.

Man skal have en længere tidshorisont, før investeringen i et pengeskab er hevet hjem.

Når det er sagt, kan et brandsikkert skab holde stort set evigt og redde gamle familiefotos, testamentet eller skødet på boligen i tilfælde af brand.

Det er umuligt at få en fornuftig rente af sine penge, med mindre man vil binde dem i flere år eller kaste dem ud på de frådende aktiemarkeder.

Med andre ord: Jo flere penge vi har, desto mere skal vi betale.

Formue koster, men om udgiften skal gå til banken eller et pengeskab, er et spørgsmål om smag og behag, ja dybest set risikovillighed.

Begge dele er i hvert fald bedre end at gemme familieformuen mellem stræklagenet og boksmadrassen.

PS! Følgende selskaber har bidraget med oplysninger: JC Pengeskabe, Dansk Pengeskabsindustri (DAPI), Herning-Pengeskabsfabrik, Safeshoppen og Safegear.