Fortsæt til indhold
Kommentar

Fortællingen om den lykkelige mor er i opbrud. Heldigvis

Jeg elsker mine børn, men jeg elsker ikke at være mor. Det har været aldeles tabu at sige det højt, og forherligende fortællinger om det lykkelige moderskab har skabt urealistiske forventninger til rollen.

Selv om jeg bestemt ikke var naiv i mine forestillinger, inden jeg fik børn, har det virkelig ofte slået mig, hvordan jeg har følt mig ført bag lyset af de dybtfølte og forherligende fortællinger om mor-identiteten, skriver Julie Rokkjær Birch. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I fredags udkom endnu en bog i den bølge af barselslitteratur, der har rejst sig de senere år, nemlig Olga Ravns ”Mit arbejde”. Jeg har ikke læst den endnu – men det skal jeg. For den er endnu en vigtig nuancering af arketypen ”den lykkelige mor”, som er en vanvittigt stærk grundfortælling i vores samfund. En fortælling, som jeg personligt slet ikke…