Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Nej, der bør ikke indføres et forbud mod omskæring af drenge

Det vil være helt urimeligt over for det danske jødiske mindretal.

Så er det min tur til at stikke hånden ned i den hvepserede, som det åbenlyst er, når man tilhører et mindretal på ca. 14 pct. Ifølge en nylig måling går nemlig 86 pct. herhjemme ind for et forbud.

Det gør jeg ikke, og jeg lægger ikke skjul på, at det skyldes min udtalte sympati over for det lille bitte jødiske mindretal i Danmark på nok mellem 5.000 og 7.000 personer og min erkendelse af, at andre religioner end den kristne kan og har andre ritualer, end jeg selv er vokset op med. Jeg er ikke velbevandret i jødisk teologi, men ved så meget, at omskæring af drengebørn er en helt central del af jødedommen. Man tilhører simpelthen ikke, som jeg har forstået det, det jødiske religiøse fællesskab som dreng/mand, hvis man ikke er omskåret.

Jeg gætter på, at især to forhold kan forklare den nærmest enorme modstand mod omskæring herhjemme. Den ene er en sekularisering, der er blevet så stærk, at ethvert religiøst ritual ses som noget næsten latterligt. Her vil der være tale om manglende historisk forståelse og fornemmelse.

Den anden forklaring er den ulykkelige muslimske indvandring, hvor det er normen blandt muslimer at omskære drengebørn.

Den tredje grund ville være en generel antisemitisme, men den vægrer jeg mig ved at tro er særligt udbredt. Venstrefløjens had til staten Israel er ganske vist så stærkt, at dens antizionisme reelt bliver til en form for antisemitisme, men på højrefløjen vil det være, håber jeg inderligt, små forvirrede grupper helt ude, hvor kragerne vender, der står for sådan en holdning.

Jeg vil vove den påstand, at uden flere end 300.000 muslimer i Danmark ville dette ikke være en debat. I hvert fald ikke en debat, hvor tilhængerne af et forbud af omskæring af drenge udgør 86 pct.

Problemet med de alt for mange muslimer er mildest talt velkendt. Langt størstedelen af dem bør forlade dette land så skånsomt som muligt, men det skal ske, hvis Danmark på længere sigt skal overleve som nation og som hjemsted for det danske folk og for små mindretal, der klarer sig godt, betaler enhver sit og ikke er overkriminelle i snit.

Det ville klæde politikere på højrefløjen at fokusere på problemet, som er de mange muslimer, og lade være med at genere et meget lille og lovlydigt mindretal. I ganske særlig grad bør Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen stikke piben alvorligt ind. På Facebook fik han gengivet en konspirationsteori om, at jøder ”skulle dræbe folk, som ikke ville lade sig omskære”, hvis ikke de havde ændret på deres ritualer.

Jeg går ud fra, at der er tale om en fantastisk uheldig formulering. Jeg ved ikke, om opslaget siden er blevet fjernet, hvilket jeg i givet fald vil have fuld forståelse for.

Som sagt: Langt de fleste med muslimsk baggrund skal udvandre på Grundlovens og retsstatens grund, og så kommer de fleste sekulære danskere sig nok over, at nogle få danske jøder lader deres drengebørn omskære i en del tilfælde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.