Black Lives Matter-Black Lives Matter 0-0
Det danske medløberlandshold i fodbold er godt på vej til at miste sin folkelige opbakning.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Når det danske medløberlandshold i fodbold for herrer går på banen på tirsdag for at møde England i Nations League, vil alle 22 højtbetalte spillere knæle på græsset for Black Lives Matter. At den amerikanske identitetspolitik har grebet det engelske fodboldforbund, som vistnok kom først med idéen, kan ikke undre nogen. Det atlantiske Storbritannien ligger trods alt tættere på USA’s østkyst end Danmark.
Herhjemme understreger DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer, at der ikke er tale om en politisk demonstration på tirsdag. Hvad er det så?
Handler det mon om at signalere, at man tager ”de godes” parti? Selvfølgelig gør det det. Dydssignalering er det bedste, vi ved, og har for længst ramt de pæne adresser i hovedstaden, kulturlivet og underholdningsbranchen. Det er sådan, man gør sig til og forsikrer omverdenen om, at man ikke er en taber.
Er det politisk? Nej, det er pseudopolitisk, det er pop, det er pjank, pis og alkoholfri øl.
Hvad har mordet på en sort mand i USA med det danske medløberlandshold at gøre? Ikke en hujende fis. Bortset fra, altså, at medløbere i sagens natur har det med at løbe fjoget med tidsånden, og at de små vandkæmmede fodboldpoder, der er vokset op med postmodernisme og skyldkomplekser op igennem skole, ungdom og populærkultur, ikke ved andet end at følge med strømmen og nu reagerer som pavlovske hunde, når de hører fløjten: De savler af godhed.
Er det ulækkert? Ja, det er det, men det er heldigvis bare fodbold. Hvis noget lignende skete blandt professionelle cykelryttere, ville jeg blive rasende.
Jakob Høyer er forresten fuld af gode idéer. Det ny medløberlandshold skal engagere sig i samfundsproblemer og være, som han udtrykker det over for JP, »med til at løse udfordringer i samfundet«. Sikke der skal knæles. For tykke, for tynde, for arabere, for jøder, for sorte, for gule, for hvide (nå nej!), for de udsatte, for de indsatte, for vindmøller og andre minoriteter.
Åh ja, Jakob. Engang var du ansat i djævelens forkontor som pressechef for den stygge kulturminister Brian Mikkelsen. Jeg ved det, fordi du var min chef.
Nu er du ved at blive ren igen.