Fortsæt til indhold
Kommentar

Forsvars- ministeriet skal undersøges

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Skeletterne vælter ud af skabene i Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste. Tilliden kan kun genoprettes gennem en kommission, der kommer til bunds i sagerne.

Forsvarsminister Trine Bramsen offentliggjorde sidste mandag, at chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og to ledende medarbejdere er blevet hjemsendt. Hjemsendelsen skyldtes en undersøgelse foretaget af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), der blev igangsat efter TET kom i besiddelse af betragtelig mængde nye oplysninger om FE. Undersøgelsen viser, at FE har tilbageholdt oplysninger for TET og forbrudt sig mod dansk lovgivning på en række områder.

Hvis man er i tvivl om, hvilken betydning sagen har, kan man bare spørge fhv. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, der klogeligt og prompte trak sig som formand for Folketingets efterretningsudvalg, da sagen kom frem. Det skete på trods af, at ingen har nogen grund til mistænke, at han har gjort noget forkert. Der må bare ikke kunne sættes en finger i så vigtige sager.

Spørgsmålet er så, om det ”bare” er en række tidligere chefer og ledende medarbejdere, der i årevis bevidst har omgået tilsynet og gældende dansk lovgivning eller trækker sagen tråde helt op til departementet og regeringen? Uanset hvad er det allerede en skandale, som vi vil huske om 10 år – spørgsmålet er bare om skandalen går fra stor til større?

Hvad er Ahrenkiels rolle? Det er et af de væsentligste spørgsmål, som vi skal have svar på i undersøgelsen. Den tidligere FE-chef og departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel kan være manden der får skandalen til at eksplodere.

Ifølge rapporten fra TET begyndte FE’s uheldige procedurer allerede, da TET blev oprettet i 2014. På det tidspunkt havde Ahrenkiel været chef for FE i fire år. Der er ingen der skal dømmes på forhånd. Heller ikke Ahrenkiel. Men har han vidst, at FE ikke kun udførte den lovlige slags lyssky aktiviteter, ja så er der tale om særdeles grov pligtforsømmelse. Den viden har han i så fald taget med sig ind i Forsvarsministeriets departement, da han i 2015 blev departementschef. Spørgsmålet er så: Har Ahrenkiel delt sin viden med personer i departementet og/eller en minister?

Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at Thomas Ahrenkiel efter flere møgsager der både involverede hans kæreste, senere kone, og svindelsagerne i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse kunne fortsætte som departementschef. Begge gange overlevede han med nød og næppe.

Den 30. juni meddelte Forsvarsministeriet, at Ahrenkiel fratræder sin stilling for at blive Danmarks ambassadør i Berlin – et højest usædvanligt jobskifte. Ambassadørjobbet i Berlin er oppe på den allerhøjeste hylde i det danske diplomati, her kommer selv departementschefer normalt ikke i spil. Udenrigsministeriet har i årtier reserveret stillinger af denne kaliber til deres egne stjerneskud. Det understreges af at det i dag er Friis Arne der er ambassadør i Berlin. Bevares, Ahrenkiel har flere højtstående udenrigspolitiske poster på CV’et, men han har været væk fra Udenrigsministeriets resort i mere end et årti. Alligevel og på trods af møgsagerne fra Forsvarsministeriet lander han en toppost i Berlin - det kan undre.

Jobskiftet er naturligvis godkendt af regeringens ansættelsesudvalg, men er det den eneste politiske indblanding, der har været i sagen? Er Udenrigsministeriet blevet bedt om at finde en post til Ahrenkiel, der skulle få ham væk fra Forsvarsministeriet og i så fald af hvilke årsager? Det bør en ny kommission også komme til bunds i.

Denne sag kan komme til at trække tråde helt op til Statsministeriet. Derfor er det helt afgørende, at der nedsættes en kommission og at sagen ikke kun undersøges internt i Forsvarsministeriet. Det kan selvfølgelig være svært, da det meste aldrig må se offentlighedens lys. Men det er vigtigt at det ikke bliver ministeriet selv, der skal foranstalte en undersøgelse.