Tjernobyl i den konservative lejr over min ringe person

Så har Konservativ Ungdoms formand Anders Storgaard og herværende konservative blogger Jens Kindberg begået et temmelig rasende indlæg imod mig, fordi jeg i går lagde et indlæg på denne blog med titlen ”Konservatismens elendighed”.

I bemeldte blogindlæg forklarede jeg, hvordan jeg ser på bl.a. det faktum, at samfundsvidenskaberne kan demonstrere, at multietniske samfund medfører fald i tilliden mellem mennesker og især er hovedforklaringen på konflikt mellem borgerne i et samfund. Den del har de to nominelt konservative ikke ønsket at svare på, og det forstår jeg godt, hvis man er karrierepolitiker. Man kan nemlig ikke anfægte den kendsgerning, at jo mere multietnisk et samfund er, jo dårligere – i gennemsnit – vil dette samfund fungere.

Jeg må jo svare de to herrer, når de angriber mig så heftigt, og det vil jeg gøre ved at fremhæve to udsagn fra Anders Storgaard og Jens Kindberg og derpå kommentere dem:

”Morten Uhrskovs forsøg på at lukke munden på folk, der er uenige med ham, med trusler om injurier, er et udtryk for et pinligt hykleri og en farlig tankegang, hvor selv borgerlige islamkritikere ses som fjender af Danmark hos en tiltagende sekterisk del af højrefløjen.”

Øh, har de to forfattere hørt om injurielovgivningen? Det er strafbart at kalde nogen noget, der er stærkt nedsættende i den almindelige befolknings øjne. Dén del af begrænsningen af ytringsfriheden må enhver borgerlig/konservativ da kunne støtte. Ellers ender vi i tilstandene under den franske revolution, hvor f.eks. Marat frit kunne opfordre til vold mod sine politiske modstandere.

Jeg har opponeret imod, at konservative Ali Animali uimodsagt i Berlingske kaldte Generation Identitær for ”hipster-fascister”, helt åbenlyst injurierende påstande al den stund, at fascismen var en af mellemkrigstidens totalitære ideologier. Anders Storgaard, formand for KU, har Gud hjælpe mig gjort det samme. Forsøger jeg at lukke munden på folk ved at påtale, at de injurierer? Gå hjem og vug begge to.

”Hvis Morten Uhrskov virkelig mener, at Anders Storgaard har gjort sig skyldig i injurier, og ikke bare er ked af, at han nu at må smage sin egen medicin, så vil vi begge opfordre ham til gøre alvor af sine trusler og lægge sag an. Indtil da vil vi kalde en spade for en spade, og så må Morten Uhrskov tage sig en tudekiks.”

Jo, det kan såmænd tit være fint med en tudekiks, men det er ikke det, som sagen handler om. Den drejer sig som nævnt om den eneste fornuftige grænse for ytringsfriheden, som er den, at man pådrager sig strafansvar, hvis man omtaler andre i stærkt ringeagtende vendinger, hvor nærmest alle er enige om, at det er modbydeligt, hvis man er sådan, f.eks. fascist.

Skulle jeg gøre alvor af mine ”trusler”, som ikke er trusler, men en simpel læsning af, hvad først Ali Animali og der på Anders Storgaard gjorde sig skyldige i, hvis man ellers skal følge retspraksis gennem årtier? Det kunne jeg da ikke drømme om. Hvorfor skulle jeg det? Jeg konstaterer blot, at Generation Identitær er blevet injurieret.

Den øvrige del af bemeldte indlæg er af så ringe kvalitet, at jeg vil nøjes med at henvise til mit eget indlæg fra i går hos JP.

Jeg er både fascineret og forfærdet over dagens konservatisme. Den har ingen rygrad, men efterplaprer venstrefløjen i ét væk. Den, den moderne konservatisme, er selvfølgelig ikke klar over det. Den vil ikke svare mig på, om de videnskabelige resultater vedrørende faren ved multietnicitet er falske.

Den moderne konservatisme er karriereorienteret og går således kortsigtet efter at maksimere antal mandater i Folketinget og andre steder, hvor man kan få et fedt ben.

Det er sørgeligt.