Regeringens EU-politik er ét stort fupnummer

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Selvom viruskrisen (med rette) fylder det meste, så kom i starten af denne uge en anden stor nyhed, der i høj grad er værd at bide mærke i.

EU-landene er blevet enige om at indlede optagelsesproces med Balkan-landene Nordmakedonien og Albanien. Mest bemærkelsesværdigt er det, at også den danske regering nu åbenbart bakker op om, at EU skal til at lukke Balkan-lande ind i varmen. Endda muslimske lande.

Nu er det ikke bare våde drømme om et større EU. Nu skal endnu flere lande rent faktisk med ombord.

At Socialdemokratiet bakker op om endnu en forhandling om EU-udvidelse, kan undre mig lidt.

I EU-valgkampen turnerede Socialdemokratiet rundt med budskabet om, at hun ville kæmpe ’’For et bedre EU. Ikke et større.’’ - dengang under ledelse af Jeppe Kofod, der senere er blevet udenrigsminister, og derfor nu har stor indflydelse på den endelige beslutning.

Men det er nok ikke første gang, at tomme socialdemokratiske EU-floskler ikke står ved magt, når først valget er overstået, og helt overraskende er det dog heller ikke, at Socialdemokratiet bakker op om ny udvidelse.

Regeringens klare opbakning giver mig nemlig dårlige minder om EU-østudvidelsen fra 2004, hvor lande som Litauen, Polen, Slovakiet, Malta, Cypern, Ungarn m.fl. blev optaget. Også her var Socialdemokratiet store fortalere for, at EU sagtens kunne invitere flere lande indenfor. Kein problem.

Men som de fleste ved, endda Socialdemokratiet, så skabte Østudvidelsen et kaos af problemer.

I årevis har vi kæmpet med grænseoverskridende kriminalitet og vandrende arbejdstagere i Danmark. Danskernes fladskærme, racercykler og smykker er blevet stjålet ud af landet, og vores velfærdsydelser har taget samme vej til Østeuropa. Velfærdsturister er lykkeligt er vendt hjem med danske børnepenge og fyldte lommer. Derudover har vi set enorme demokratiske problemer i de østeuropæiske lande. Problemer som EU-elskerne ellers plejer at tordne imod, men de er nok glemt, når EU-hymnen skal synges hele vejen til Tirana i Albanien.

På samme vis er det mig en gåde, at Socialdemokratiet kan bakke op om, at lande – der formentligt vil modtage mere flere EU-midler end de vil betale – skal optages. Det giver ingen mening, når Mette Frederiksen samtidigt påstår, at Socialdemokratiet ikke ønsker EU-budgettet større.

Stod det til Dansk Folkeparti og undertegnede, så droppede vi alt snak om at udvide EU. Der er rigeligt med problemer i det nuværende samarbejde, som man passende kunne starte med at tage fat i, og vi skal under ingen omstændigheder til at udbygge målgruppen af mulige arbejdstagere, der kan dumpe lønningerne på det danske arbejdsmarked.

EU-elskerne taler hele tiden om, at fællesskabet skal bevares og styrkes. At udvide EU med endnu flere lande, er præcis det modsatte.

Det burde være en selvfølge, at man på alle mulige måder afstår fra at udvikle EU væk fra den vestlige om kristne kulturkreds, som EU har bestået af indtil nu. Derfor er det selvfølgelig uhørt, at muslimske lande som Tyrkiet, Kosovo, Albanien og Bosnien er kandidatlande til at blive medlemmer af EU.

Hverken kulturelt eller politisk kommer de nogensinde til at høre til i det europæiske samarbejde.

Vi kan handle og samarbejde, når det giver mening, men EU-medlemskab kan ikke komme på tale.

Desværre er Socialdemokratiet af en anden overbevisning. Det tragiske ved regeringens udmelding er, at regeringens påståede skepsis og forsigtighed over for en udvidelse, er ren fup og fidus. Regeringen er ikke spor skeptisk. Udenrigsministeren fastholder, at intet er afgjort endnu. I samme omgang udtaler den tyske kansler, at hun håber, Albanien og Makedonien kommer ind i EU. Så mens den danske regering forsøger at se skeptisk ud, har den magtfulde tyske kansler reelt gjort rent bord. Merkel får som regel sin vilje.

Tillykke til regeringen; Endnu engang fik den bevist, at den ideologisk er for en udvidelse af EU (uden egentlig at stå på mål for det)- og tilmed demonstreret hvor udygtigt langt, langt hovedparten af danske medier dækker EU på.