Fortsæt til indhold
Kommentar

Vi skal ikke føre svensk asylpolitik i EU

Den svenske EU-kommissær Ylva Johansson er stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik. Jeg begriber ikke, hvordan hun kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. Det er derfor dybt bekymrende, at netop hun skal stå i spidsen for et nyt asylsystem i Europa

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det har stået klart siden 2015, hvor der gik hul på EU’s ydre grænse, og asylsøgere strømmede ind over grænsen, at EU’s asylpolitik har slået fejl. Der er derfor behov for nye regler, som skal sikre, at antallet af asylsøgere i Europa bliver så lavt som muligt.

Jeg er dog bekymret over udsigten til, at det er den svenske EU-kommissær Ylva Johansson, som skal stå i spidsen for den opgave. Hun vakte opsigt ved at være stolt af den meget lempelige svenske asylpolitik, og hun har mildest talt et anstrengt forhold til partiet Sverigedemokraterne, som i mange år har påpeget problemerne ved den svenske udlændingepolitik.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hvordan en toppolitiker kan få sig selv til at rose, hvad enhver kan se har været en fiasko. For man behøver bare at kigge over Øresund for at konstatere, at de negative følger af den fejlslagne politik er massive. F.eks. har Malmø fået tilnavnet ”Nordens Chicago”. Og det er bestemt ikke ment som en ros. Årsagen er, at byen har så mange problemer med grov kriminalitet, bander og narko, at almindelige mennesker må springe for livet, mens bomberne og kuglerne regner om ørerne. Dertil kommer, at der i Malmø været 38 skuddrab over de seneste 8 år. Alene sidste år er over 100 bomber og håndgranater detoneret i hele landet. Kriminaliteten i landet stiger. Flere steder i Sverige minder om en krigszone.

Problemerne er blandt andet opstået som følgevirkning af den ukontrollerede indvandring fra ikkevestlige lande og mangel på integration. Alligevel er det stadig et tabu i Sverige at mene, at antallet af asylsøgere har en betydning. De, som har formastet sig til at pege på det, har måttet se sig selv udstillet som racister eller nazister. Og den nyslåede svenske kommissær har tilsyneladende ikke holdt sig tilbage.

Noget tyder dog på, at svenskerne er ved at få nok. Meningsmålinger viser, at Sverigedemokraterne står til at blive det største parti i Sverige. Hvis det sker, må man antage, at det bliver svært for de øvrige partier at holde indvandringsdebatten ud i strakt arm. Om end flere – herunder den nye svenske kommissær – stadig forsøger at vende det blinde øje til.

Det bekymrer mig, at EU-kommissæren, som får ansvaret for et nyt asylsystem i Europa, hellere vil tale problemerne ned end at se dem i øjnene. Jeg tror nu engang på, at hvis vi skal løse vores udfordringer, så skal vi også vide, hvad de er. Og hvis ikke vi kan tale åbent og i sidste ende blive enige, så bliver det umuligt at finde en løsning i fællesskab. Resultatet kan i værste fald blive, at strømmen af migranter og asylsøgere mod Europa fortsætter ufortrødent. Og det må bare ikke ske.