Er 71,5 pct. med udenlandsk baggrund i en kommune en befolkningsudskiftning?
At sige andet end at det er en udskiftning af befolkningen, når næsten to-tredjedele af indbyggerne i svenske Botkyrka har udenlandsk baggrund er konspiratorisk.
Så sent som i dag skriver Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen, efter at en politiker fra det tyske Alternativ für Deutschland har talt om en befolkningsudskiftning af etniske tyskere: ”Påstanden om, at udlændinge systematisk ’udskifter’ den tyske befolkning, er en kendt sammensværgelsesteori, der var en integreret del af nazisternes racistiske og etnonationalistiske verdenssyn og sprogbrug” (desværre bag betalingsmur).
Nå, da da, Jesper Thobo-Carlsen. Du er vel nok fræk, at du kan skrive ord som ”sammensværgelsesteori”, ”nazisternes”, ”racistiske” og ”etnonationalistiske”. Skal vi se på en smule befolkningsudskiftning i svenske kommuner? Kom nu, du er vel mand for det.
I 2017 var andelen af unge og yngre mænd i alderen 15-44 år af udenlandsk herkomst 43,4 pct. i Stockholm, 44,2 pct. i Göteborg, 55,3 pct. i Malmø, 65,5 pct. i Södertälje og 71,5 pct. i Botkyrka (hvis man tvivler på den linkede hjemmesides kvalitet, må man finde nogle bedre tal og gerne fortælle om dem, bare rolig, det kan man ikke).
Det er de kendte tal, der snart er tre år gamle. Her kommer prognosen for de samme kommuner i 2027:
50,4 pct. i Stockholm, 52,5 pct. i Göteborg, 62,8 pct. i Malmø, 79,3 pct. i Södertälje og 80,4 pct. i Botkyrka.
Kan du se det nu, Jesper Thobo-Carlsen, eller skal jeg stave det på en anden måde?
Det er bestemt muligt, at der kan findes en bedre betegnelse for det, der foregår i Danmark og Vesteuropa i disse år, men jeg er ikke kommet på den endnu.
Kan du hjælpe, Jesper Thobo-Carlsen, eller må også du give op og indrømme, at ”befolkningsudskiftning” er et meget passende begreb indtil videre?