George Orwells mareridt: Staten kan ikke kræve at vide, hvor jeg færdes
Georg Orwell ville vende sig i graven, hvis kan kendte til diskussionerne om overvågning i dag
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov, har i medierne fremhævet Københavns Politis ønske om at få adgang til ansigtsgenkendelsesteknologi. Jørgen Bergen Skov giver udtryk for, at ansigtsgenkendelse unægteligt er et godt efterforskningsværktøj. Men han vælger ganske fornuftigt at holde sig ude af den politiske diskussion om masseovervågning ved at sparke bolden videre til Christiansborg. Det er nemlig en politisk sprængfarlig debat, som har kørt i mange år og mange lande og sågar på film.
I den seneste James Bond-film, ”Spectre”, er den britiske efterretningstjeneste blevet infiltreret af superskurken Blofelds håndlanger, C. Hans mission er at opbygge et globalt sikkerhedssystem, der kan overvåge alt og alle, som terrororganisationen Spectre bagefter kan udnytte. Med tanke på C’s plan konstaterer Bonds chef, M, på knastør britisk manér, at det er George Orwells værste mareridt. George Orwell skrev som bekendt bogen ”1984” i 1949. Dengang beskrev han fremtidens rædselssamfund. Men indimellem overgår selv virkeligheden fantasien.
Jeg kan sagtens forstå, at politiet og andre mener, at ansigtsgenkendelse kan være et attraktivt redskab til at fange forbrydere. Men det er politikerne på Christiansborgs job at trække en streg i sandet. Det sker efterhånden sjældent. En lind strøm af forslag, der undergraver individets frihed, er løbende blevet vedtaget de seneste 10-15 år med henvisning til, at vi skal kunne bekæmpe terror og forbrydelser. At det er vigtigere end at sikre borgerne nogle grundlæggende rettigheder. For den lovlydige borger har vel intet at skjule, lyder det? Senest med regeringens nye overvågningspakke, som nu tillader meget udvidede rammer for videoovervågning. For mig er der ingen tvivl om, at udbredelse af ansigtsgenkendelse undergraver de fundamentale frihedsrettigheder, som vores demokrati er bygget på.
Staten har intet krav på at vide, hvilken vej jeg tager hjem fra arbejde, hvor jeg shopper eller hvem jeg omgås. Det hører privatlivet til – punktum! De informationer vil politiet få adgang til, hvis deres systemer kan følge mig rundt i København eller for den sags skyld resten af landet.
Fortalerne for forslaget, f.eks. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti og Inger Støjberg fra Venstre argumenterer desværre ikke overraskende for, at ansigtsgenkendelse er et godt værktøj i ekstreme situationer som ved terrorangreb og bandekrige.
Det ved vi fra Jørgen Bergen Skov er korrekt, men hvor mange terrorangreb har vi haft i Danmark i de sidste årtier? Og hvor mange har man undgået i udlandet? Der er stadig terrorangreb i London, selvom der er kameraer alle vegne. Det forebygger næppe, men gør det måske nemmere at opklare forbrydelser.
Terrorangreb er heldigvis meget sjældne og langt fra hverdagen i Danmark, men det vil overvågning med ansigtsgenkendelse ikke være! Det vil være en fast bestanddel hos alle danskere, der bevæger sig på offentlige arealer og det er ikke i orden.
Ansigtsgenkendelse er et middel der bør tilhøre autoritære stater, der ønsker at kontrollere deres egen befolkning – ikke frihedselskende demokratier. Derfor har San Fransisco forbudt politiet at bruge det, mens både det svenske og engelske datatilsyn undersøger misbrug af ansigtsgenkendelse i de to lande.
Vi bør også huske, hvem det er, som er pionererne inden for ansigtsgenkendelse. Det er Kina, som bruger det til at undertrykke befolkningen inkl. i Hongkong, som er det demokratiske åndehul i folkerepublikken. Det er Huawei, der leverer teknologien - det samme selskab som Danmark ikke turde lade styre det kommende 5G netværk af frygt for, at kineserne havde bagdøre ind i systemet. Kineserne forventes i 2020 at have over 600 mio. kameraer opsat i landet. Kameraerne er særligt koncentrerede i Xinjang-provinsen, hvor det muslimske mindretal Uighurerne bor. Det bruges her til en systematisk overvågning af mindretallet.
Foruden de tungtvejende borgerrettigheds argumenter er misbrug af systemet et af mine største forbehold. Har producenten en bagdør i systemet? Kan man hacke sig ind, som hackere tidligere har gjort mod Forsvaret, IT-virksomheden CSC og Mærsk? Forslaget rejser flere spørgsmål end det giver svar.
Ansigtsgenkendelse er en lang glidebane, som ville give George Orwell mareridt.