Fortsæt til indhold
Kommentar

Tillykke med jobbet, Henrik Sass Larsen

Jeg kender ingen andre, altså bortset fra mine gamle politikervenner, der ikke må tage et job i bestemte brancher, uden man bliver forarget.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg blev oprigtigt glad den anden dag, da Henrik Sass meddelte, at nu havde han fundet sig et arbejde uden for Christiansborg. Efter længere tids sygemelding kom han tilbage på borgen for nogle uger siden, og det blev kommunikeret, at han skulle tage sig af socialdemokratiets historie. Jeg fangede ikke helt, hvad det var. Men det var i al fald noget, som ifølge medierne slet ikke var i orden. Det var ikke set før, og jeg må da også tilstå, at jeg ikke heller helt forstod opgaven. Men jeg glædede mig alligevel på Henrik Sass’ vegne. Han har været igennem en virkelig hård periode og har været helt nede med flaget, og partiet hjalp med at finde en opgave til ham, som han kunne fokusere på. Det synes jeg i øvrigt også var en meget fin gestus af den socialdemokratiske ledelse.

Henrik Sass er jo ikke nogen lige populær skikkelse alle steder. Han har nægtet at tale med medierne, og partifæller har også klaget over hans noget brutale stil. Så han bliver selvfølgelig ikke strøget med hårene af medierne. Han har dog haft en stor betydning for både Helle Thorning og senere Mette Frederiksen. Han var arkitekten bag at få SF med i regering under Helle Thorning, og han har også et stort ansvar for, at Socialdemokratiet er placeret der, hvor de er i dag, især i udlændingedebatten. Han er en dygtig politiker.

For mig er det åbenbart, at det bedste for Henrik Sass Larsen er, at han skal væk fra Christiansborg. Han skal ud i et andet liv efter rigtig mange år på Christiansborg. Jeg har selv været dér i mit liv, hvor jeg skulle forlade politik. Han har fået en direktørstilling i DVCA, brancheforeningen for kapitalfonde. Og så er helvede løs. Hvordan kan en socialdemokrat arbejde for en brancheforening for kapitalfonde? Forargelsen vil ingen ende tage. Eksperter udtaler sig om, at det bidrager til politikerleden. Han skal høre fra alverdens kloge mennesker, der mener at vide, at det er upassende at tage et job – dét job.

Bjarne Corydon var (er) også socialdemokrat. Tænk, han er i dag chefredaktør på det mest borgerlige/liberale medie, nemlig Børsen. Det er vel også forargeligt.

Selv gik jeg fra politik til en stilling som generalsekretær i Verdensnaturfonden WWF. Det var der ingen, der var forargede over. Det er jo velgørenhed. Men jeg har mødt meget forargelse over, at jeg er gået fra Verdensnaturfonden til Bilerne. Jeg har altid elsket biler og interesseret mig for branchen. Hvorfor er der mange, der synes, at det må jeg ikke? Jeg er ikke politiker længere og opfatter mig heller ikke som politiker. Jeg er direktør. Jeg kender ingen andre, altså bortset fra mine gamle politikervenner, der ikke må tage et job i bestemte brancher, uden man bliver forarget. Tænk lige tanken. Hvad for et job må Sass Larsen tage, uden at der kommer artikler i avisen om, at han bidrager til politikerleden? Må han være pædagog? Offentligt ansat i et ministerium? Fodboldtræner? Han har ligesom jeg netop forstand på, hvordan samfundet er indrettet, og derfor kan han og jeg skabe værdi til en organisation. Men det er jo ikke nok alene for at få et direktørjob. Jeg læste ikke de helt samme moralske historier over Brian Mikkelsens pludselige skifte fra at være erhvervsminister til direktør for Dansk Erhverv. Jo bevares, der blev da skrevet om det at gå fra at være minister til lobbyist.

Det er længe siden, Sass Larsen har været minister. Men Sass Larsen må ikke. For han er socialdemokrat. Brian er konservativ, så han må godt arbejde for lavere skatter. Jeg synes, at det er prisværdigt af Sass Larsen, at han så hurtigt efter folketingsvalget tager sig et nyt og spændende job uden for Christiansborg i stedet for at gå og trække vederlag de næste fire år. For det kunne han jo bare gøre, hvis han ville. Men han træder ud af Folketinget og bliver ”selvforsørgende”. Fra mig skal der lyde: Tillykke med jobbet. Du er ikke længere politiker og kan tage det job, du vil. Jeg håber, du bliver glad for din nye tilværelse.