10 bøger du bør læse

Det er sommer med masser af tid til at læse, og derfor åbner man blogindlæg med overskrifter som denne. Men man skal selvfølgelig læse hele året rundt, og det kan man sagtens finde tid til. Derfor har jeg udvalgt ti bøger, som jeg synes alle bør læse. De har alle inspireret mig, og de er alle let tilgængelige og kræver ingen særlige forudsætninger. Der er fem faglitterære og fem skønlitterære, og det er altid en god idé at veksle.

Værsgo!

Who Are We? The Challenges to America’s National Identity af Samuel Huntington. Den forklarer, hvad kernen i den amerikanske identitet er. Og den er pudsigt nok ikke er multikulturel, men derimod angelsaksisk protestantisme. Det er en fremragende bog til at forstå, hvad der er på spil i USA, og hvorfor amerikanerne har valgt Donald Trump. Hvis man ikke har læst Clash of Civilizations skal man læse den først, men jeg prøver at være en lille smule original.

America Alone: The End of the World as We Know It af Mark Steyn. Handler om Europas kulturelle og demografiske undergang. Fantastisk humoristisk og indsigtsfuld og kan virkelig varmt anbefales. Rent personligt var det den bog, der først fik mig til at forstå, hvad den islamiske trussel består i. Jeg husker også, at jeg sammen med min daværende kæreste (nuværende hustru) faldt i snak med et ældre amerikansk ægtepar i Lufthavnen i Nevada om bogen. De var endnu mere bekymrede end os. Han var jøde, født i Tyskland og Holocaust-overlever.

How to be a Conservative af Roger Scruton. Den konservative filosof Roger Scruton står for mig som tidens vigtigste tænker. Han har skrevet mange anbefalelsesværdige bøger om kunst, musik og arkitektur, men er også en politisk tænker. I How to be a conservative gennemgår han socialisme, kapitalisme, liberalisme, nationalisme, internationalisme etc. og fremhæver det opbyggelige og uholdbare i dem hver. Måske det mest kløgtige stykke politisk filosofi jeg har læst.

Life at the Bottom: The Worldview That Makes the Underclass af Theodore Dalrymple. En fængselspsykiaters førstehåndserfaringer med den britiske underklasse. Eminent velskrevet og en dybdegående beskrivelse af den kultur og de ideer, der får underklassen til at træffe frygtelige valg.

War of the World af Niall Ferguson. En samlet og særdeles original fortælling om, hvad der førte til Første og Anden Verdenskrig. Fergusons overbevisende pointe er, at krigene var et resultat af imperiernes sammenbrud, og han oplyser om det oversete, men omfattende blodbad begået mellem etniske grupper i Østeuropa og Asien og får derved sat Holocaust i et bredere perspektiv uden i øvrigt at relativere forbrydelsen.

Gjæring-Afklaring af Jakob Knudsen er en dannelsesroman fra 1902, der fortæller om konflikten mellem barndommens kristendom og mødet med byen og dens kulturradikalisme. Minder om Pontoppidans Lykke-Per (der nok er den bedste roman, jeg har læst), men med en klogere og mindre spekulativ afslutning.

Elementarpartikler Michel Houellebecq er en livsfortælling om to brødre. De lever i en frigjort verden præget af hedonisme, materialisme, frigørelse og sex. En ætsende kritik af en dekadent kultur uden at rumme skyggen af opbyggelighed. Burde være pligtlæsning for alle med en Tinder-konto.

Wuthering heights af Emily Brontë. På dansk hedder den Stormfulde Højder og man skal være tryg i sin maskulinitet for at anbefale den. En meget intens historie om kærlighed, had og hævngerrighed. Alligevel er den hverken romantisk eller moderne, men til gengæld overrumplende velkomponeret.

I Stålstormen af Ernst Jünger. En litterær fortælling fra Jüngers tid som soldat i skyttegravene under 1. Verdenskrig. Fortællingen er nøgtern og ufattelig barsk men alligevel fyldt med mening. Jünger er ærefuld, kultiveret og forsvarer krigen på trods af dens gru, uden at læseren får skyggen af romantiske forestillinger.

Krig og Fred af Lev Tolstoj. En realistisk livsberetning om en række hovedpersoner fra russiske adelsslægter. Bogen udmærker sig ved sine rige menneskeportrætter i en fuldstændig helstøbt fortælling. Mindre spekulativ og moderne end Dostojevskij, men med stor menneskekundskab. Den nærmer sig den perfekte fortælling og er så smukt befriet fra ethvert forsøg på psykologisk superstruktur.