Jeg elsker foie gras

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Få ting i denne verden smager bedre end foie gras. Denne sommer har jeg været i Frankrig og spist foie gras næsten hver dag. Hvis jeg gjorde det i Danmark ville det udover en stor udskrivning også medføre at mad-moralister fra nær og fjern ville forsamle sig foran mit hjem med høtyve og fakler. Det er i hvert fald det, som er sket for en af stadeholderne i Torvehallerne i København: En shitstorm på Facebook og en udlejer som har fået kolde fødder, og som har bøjet sig for moralens vogtere på de sociale medier.

Produktionen af foie gras er langt fra uproblematisk, men der er trods alt tale om et niche-produkt. Det er sikkert ikke morsomt at være en foie gras-and, men er der mere dyrevelfærd i en kylling til 25 kroner? Det skal der vist målfoto til at afgøre. Sidstnævnte får imidlertid ikke særligt meget opmærksomhed, selvom der er langt flere billige kyllinger i køledisken end de få portioner foie gras som modige handlende tør lange over disken.

Vores kost er, efter at de politiske ideologier er døde og borte, blevet den nye erstatningsreligion for de frelste. Sagen om foie gras i Torvehallerne er blot toppen af isbjerget. Det er den underliggende strømning som er bekymrende; tendensen til at samfundet og politikere skal blande sig i hvad der bliver stillet på bordet. I min egen kommune er der vedtaget den ene strategi efter den anden i forhold til hvor sund, grøn og kødfri maden skal være i de kommunale institutioner. Imidlertid har vi ikke noget forbud mod servering af foie gras, så hermed er tippet om et oplagt forbud givet videre til mine kollegaer i Alternativet, Enhedslisten og Radikale: Forbyd foie gras på de københavnske plejehjem og skoler! Det er et politisk straffespark uden målmand og vil med garanti give en god samvittighed, men en tom mave.