Tesfaye klarede vridemaskinen flot. Gid andre tog ved lære af ham

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Knebent var blækket tørt, før journalister og enkelte politikere, der hverken er eksperter i fransk eller udlændingeret eller er i besiddelse af dybere kendskab til den konkrete sag, var helt oppe i det røde felt af sensationslyst:

”Tusinder af sager skal genoptages.”

Det, som journalister og politikere straks gjorde sig kloge på, var, hvilke konsekvenser der kan drages af en EU-afgørelse om, hvorvidt tilknytningskravet i udlændingeloven er i overensstemmelse med EU-retten. Det er det ikke, mener altså EU-Domstolen, der har udtalt sig på foranledning af Østre Landsret, der behandler en sag om familiesammenføring.

Integrationsminister Mattias Tesfaye slap naturligvis ikke for at komme i mediernes vridemaskine.

Det nye var imidlertid, at ministeren få timer efter domsafsigelsen slet ikke havde nogen mening. Tålmodigt og venligt forklarede han igen og igen sensationslystne journalister, at han først skulle studere dommen nærmere og overveje dens konsekvenser, før han ville udtale sig.

Det var velgørende at høre en politiker, der ikke bare gør sig klog på en sag, han ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i. Kendsgerningen er nemlig, at det tager tid og kræver mange drøftelser i embedsværket, før der kan drages en klar konklusion.

Dertil kommer, at der jo slet ikke er tale om en endelig dom, men en afgørelse, som Landsretten har bedt om forud for afsigelse af dom i en konkret familiesammenføringssag.

Journalisternes påstande om, at masser af sager skal genoptages, er kun med til at skabe måske uberettigede forventninger for en masse mennesker, der har fået afslag på familiesammenføring.

Sagen er jo, at de, der har fået afslag på grund af tilknytningskravet, ikke nødvendigvis står til at få en opholdstilladelse. Der kan være så mange andre betingelser, som ikke er opfyldt.

Og mon ikke også det vil være naturligt at undersøge, om hele sagens usædvanlige forløb drejer sig om proformaægteskab.

En tyrk gifter sig med en landsmand og lader sig skille for derefter at indgå ægteskab med en tysker i Danmark, hvilket ægteskab udløser en opholdstilladelse. Derefter lader tyrkeren sig skille og gifter sig igen med kone nummer et.

Man kan ikke bebrejde de danske myndigheder, hvis de nærmere undersøger, om den tyrkiske mand i virkeligheden har giftet sig med en herboende EU-borger for at erhverve opholdstilladelse, så han derefter ved at lade sig skille og igen gifte sig med kone nummer et kan få den tyrkiske kone og flere børn familiesammenført i Danmark.

Se, alle disse mellemregninger, som minister og embedsmænd er nødt til at gennemtænke, interesserer ikke de journalister, der aner en sensation i budskabet om, at tusinder af sager skal genoptages.

Den nyslåede integrationsminister Mattias Tesfaye var langt klogere. Han havde lyttet til de råd, han helt tydeligt havde fået fra sine embedsmænd i Integrationsministeriet og måske også i Justitsministeriet.

Stor ros til Tefaye, fordi han klarede ilddåben.

Jeg udtrykker et lønligt håb om, at ministeren i fremtiden holder fast i, at han ikke udtaler sig om fakta, han ikke kender, og konsekvenser, han ikke har gennemtænkt. Gid alle andre i regering og folketing tager ved lære af Tesfaye.

Det bliver naturligvis noget vanskeligere for den hurtige og letfærdige tjubangjournalistik. Til gengæld vil det gavne både den mere grundige journalistik og kvaliteten i den offentlige debat, om der tænkes, før der tales.