Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Tidl. PET-chef Jakob Scharf sværter Generation Identitær i Radio24syv – og bliver sat til vægs af værten pga. sine udokumenterede anklager

Et sjældent godt radiointerview. Stor ros til værten, Ida Herskind.

Kan man mon huske den i høj grad forhenværende chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf? Han måtte forlade sin høje stilling i PET med udgangen af 2013 af en række forskellige grunde. Ud over frås med offentlige midler havde han ønsket at forhindre, at Pia Kjærsgaard kunne besøge Christiania, og ikke mindst var hans ledelsesstil så speciel, at ansatte i PET løb skrigende bort.

Jakob Scharf er forresten også i Københavns Byret idømt fire måneders ubetinget fængsel for hele 24 brud på sin tavshedspligt. Dommen er anket til landsretten, og vi afventer derfor den endelige afgørelse.

Nå, men i mellemtiden skal Jakob Scharf jo finde på noget meningsfuldt at foretage sig. Skal vi nu gå efter nogle grimme karle på den yderste venstrefløj, den radikale muslimske fløj eller … hvad med nogle væmmelige højreorienterede?

Som et kuriosum kan det nævnes, at Jakob Scharf i 2012 – mens han stadig var chef for PET (sic!) – udtalte sympati for den morderiske kommunist Che Guevara. Jakob Scharf sagde bl.a. til P1:

»...de idealer, som den cubanske revolution eller en revolutionshelt som Che Guevara stod for, er nogle fundamentalt vigtige og rigtige idealer

Det er da alligevel noget: At udtrykke sin støtte til de ”idealer”, som en forbryderisk kommunist hævdede. Bemærk, at kommunister ved magten altid og uden undtagelse har optrådt forbryderisk og antidemokratisk.

Nå, men tilbage til Jakob Scharf, der har set sig gal på Generation Identitær i Danmark. Gruppen er erklæret ikkevoldelig og arbejder på demokratiets grund. På trods af denne kendsgerning forsøgte Jakob Scharf et utal af gange – hele tiden vævende – at få Generation Identitær fremstillet som en organisation, der dels havde potentiale for vold, dels ville tiltrække voldsparate individer.

Værten, Ida Herskind, skal ikke roses for selv i begyndelsen at kalde Generation Identitær for en del af det »ekstreme miljø« og stemple dem som »højreradikale«, men hun skal sandelig skamroses for at blive ved med at spørge Jakob Scharf, om han kunne give nogle konkrete eksempler på, at Generation Identitær i Danmark har virket politisk ved brug af vold (indslaget begynder 01.36.24 og slutter lidt før 01.50.00).

»Nej,« måtte Jakob Scharf svare. Han havde »ikke kendskab til«, at Generation Identitær har foretaget sig noget voldeligt. Til gengæld kunne Jakob Scharf underholde med en veritabel syndflod af insinuationer som

»mere ekstreme miljøer«, »højreekstrem«, »tiltrækningskraft på mere voldsparate personer«, »skabe modsætningsforhold«, »kan være inspiration for enkeltpersoner«.

Hold da op, for en imponerende smøre, Jakob Scharf diskede op med. Eneste problem for ham var, at rub og stub var udokumenterede påstande, som skulle tjene til at sværte Generation Identitær.

Tak til værten, Ida Herskind, for dygtig journalistik, og så synes jeg, at vi skal takke hinanden for, at Jakob Scharf ikke længere er chef for PET. Det er faktisk ret uhyggeligt at tænke på, at han engang har været det.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.