Hvad har Lars Løkke Rasmussen egentligt sagt de senere år?
For ingen pris i verden må Lars Løkke fortsætte som statsminister. Hans svigt er for massivt.
Med Stram Kurs på vej i Folketinget i sikker stil og dertil Nye Borgerlige lige så sikkert over spærregrænsen er Lars Løkkes idé om virkeligheden splintret til atomer. Og heldigvis for det.
En ny måling fra Yougov giver både Nye Borgerlige og Stram Kurs mere end sikker adgang til Folketinget, 6,3 til NB og 3,9 til SK. Et forrygende resultat.
Hvordan kan en siddende borgerlig statsminister brænde sine broer så meget? Hvordan kan han dumme sig så meget, at han får en politisk forhammer i hovedet ved det næste valg?
Lad os tage nogle af Lars Løkkes udtalelser siden 2015:
»Der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker.«
Det sagde Lars Løkke som oppositionsleder i januar 2015 efter nedslagtningen på redaktionen hos Charlie Hebdo.
»Det kommer ikke til at ske. Det kommer ikke til at ske.«
Det var Lars Løkke, der understregede, at ingen fanatisk overholdelse af internationale konventioner måtte komme imellem ham og uhæmmet masseindvandring fra den tredje verden.
»Men så er det helt åbenlyst, at der også er nogle, der har brugt nogle kræfter på at få sat strøm til, så det her er kommet ud…«
Det var Lars Løkke, der undertegnede en hensigtserklæring med de afrikanske lande, hvorefter de europæiske lande ”bør” modtage millioner af indvandrere. Lars Løkke forsøgte at lade det se ud som ingenting og ønskede først og fremmest ingen debat om emnet.
»I dag er der tæt på en halv million. På én generation er vores land forandret. Er det et problem? Det er det jo i den forstand, at vi har udfordringer, som vi ikke ville have, hvis vi stadig var en ensartet befolkning. Rundet af samme muld. Flasket op med de samme værdier. Men vi kan ikke rulle tiden tilbage. Vi står, hvor vi står. Vi må tage den herfra. Finde sammen – og finde ud af det sammen. Både gamle og nye danskere.«
Det var Lars Løkkes nytårstale fra i år, 2019.
Danmarks statsminister vil have danskerne til ubetinget at bakke op om konsekvenserne af masseindvandringen.
Lars Løkke Rasmussen er en farlig mand at overlade statsroret til. Jeg håber først og fremmest, at Stram Kurs og Nye Borgerlige brager ind i Folketinget. Kun derved kan DF og den blå blok presses tilstrækkeligt.
Jeg er stort set ligeglad med, hvem der samler et umiddelbart flertal. Det kan være Mette Frederiksen, og det kan (usandsynligt ud fra målingerne) være Lars Løkke.
Pointen er bare, at Lars Løkke ikke har fortjent det. Han har ikke fortjent noget som helst.
Al mulig held og lykke til Stram Kurs og Nye Borgerlige. Intet held til Lars Løkke, den store fejler.