EU-forkynder forklædt som ekspert

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er en hård tid for kandidaterne til europaparlamentsvalget. Findes der en politisk passion i danskernes indre, retter den sig mod Folketinget, ikke mod EU-Parlamentet.

Noget, der jo i virkeligheden viser det grundlæggende problem ved EU: Skal et folkestyre leve, skal det funderes på et folk, altså på nationalstaterne, ikke på en fjern, overnational institution. Det er derfor, det alligevel er så vigtigt at gå ned og stemme på en EP-kandidat, der vil trække EU i den retning. Mens EP-kandidaterne har det svært, ikke mindst takket være Lars Løkkes valg af valgdato, så har EU-eksperterne det nemmere. For nemt.

Tag f.eks. professor Marlene Wind. Når journalisterne skal have en uvildig ekspertudtalelse om EU, bliver der ofte ringet til professor Wind. Det var ellers hende, der sprang ud af ekspertskabet i 2011 med så voldsom en fordømmelse af grænsekontrollen, at det skabte overskrifter. Den uvildige ekspert kunne nemlig meddele, at ønsket om grænsekontrol skyldtes en appel til »den indre svinehund«. Der måtte være noget svinsk, der fik folk til at forsage grænseløshedens EU-dikterede velsignelser. Udtalelsen rejste en berettiget tvivl om, hvorvidt hun nu egentlig udtalte sig som ekspert eller som meningsdanner. Vi var en del, der dengang regnede med, at hendes dage som mediernes uvildige EU-ekspert var talte.

Vi tog fejl.

Et hurtigt kik på mediernes brug af hende de seneste 30 dage viser, at hun dukker op igen og igen. Læser man f.eks. følgende overskrift ”Ekspert: Ungarn og co. ødelægger EU”, så er det selvfølgelig knap så uvildige Wind, der står bag. Og ikke overraskende lægger hun her op til, at de andre EU-lande ikke bør have samkvem med Ungarn og ikke udveksle varer med dem. Afviger man fra EU-ortodoksien, som Ungarn har gjort f.eks. i indvandringsspørgsmålet, skal hammeren altså helst falde.

I 2016 kvidrede samme ”ekspert” følgende udsagn på Twitter: »Værd at læse i lyset af brexit: Uoplyste borgere bør ikke have stemmeret.«

I forlængelse af denne luftige ønskedrøm om et EU uden dumme vælgere lå stemplingen af denne nation som ”Bondeknoldsdanmark”. For vi er jo ikke unionsbegejstrede nok.

Eller som samme ”ekspert” udtalte i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet:

»Danskerne er nogle pinagtige fedtspillere, selv om vi fik ja fra de andre EU-lande til endnu en forkælet særordning«. Citaterne er fra bogen ”Det store EU-bedrag” af Anders Vistisen.

Jeg forstår ikke, at medierne trods alle disse udsagn stadig varedeklarerer Wind som ”ekspert” med al den autoritet, der følger deraf. Enhver med øjne i hovedet kan se, at Wind enøjet nedgør alle EU-skeptikere, og man kan på forhånd regne ud, hvilken vinkel hun vil lægge.

Da der for nylig blev dannet en alliance af unionsskeptiske partier i parlamentet, blev denne vigtige begivenhed fejet af bordet af Wind med en stempling af alliancen som en, der sandsynligvis bare spreder »disinformation og fake news«, og er mere optaget af »slagord og overskrifter« end »politik«. Så vidste læserne af Ritzau-telegrammet, hvad de skulle mene om den nye alliance. Takket været den forklædte meningsmager Wind.