Fortsæt til indhold
Kommentar

Velfærden var bedre i gamle dage

Et samfund skal måles på, hvordan det behandler de svageste. Det er i hvert fald en sætning, som man kan høre i talrige skåltaler, når politikere bliver bedt om at optræde ved festlige lejligheder og landsmøder.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Tager man politikerne på ordet, og det synes jeg man skal, ser det sløjt ud for Danmark. Det går i den forkerte retning. Det velfærdssamfund vi havde engang, og som gjorde os så stolte af at være danskere, er stille og roligt ved at smuldre, alt imens Skat har mistet kontrollen og politikere stiller vælgerne flere skattelettelser i udsigt. Man spørger sig selv, om den velfærdskontrakt vi kender, med høj skat mod lovning på sikkerhed og hjælp, når man har behovet, er ved at smuldre?

Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, har netop præsenteret en analyse, der viser, at andelen af svage 67 - 87-årige, der får hjemmehjælp til praktiske opgaver så som rengøring, er faldet fra 43 pct. til 25 pct. over tiårsperioden 2007-2017.

Nu kan man hævde, at de ældre generelt er blevet bedre og ikke i nær samme omfang som tidligere har brug for hjemmehjælp – og gid det var så vel. Det at fylde 67 år er jo ikke i sig selv en social begivenhed, der giver ret til hjælp fra det offentlige og de fleste vil givetvis også helst have sig frabedt, at der kommer en fremmede med kost og spand med mindre, det er strengt nødvendigt og ikke selv er i stand til at klare hverdagens strabadser.

I den nævnte VIVE-undersøgelse er der taget forbehold for den generelle forbedring i de ældres sundhedstilstand, men konklusionen er alligevel klar: Hjemmehjælpen er blevet beskåret over for de svageste ældre siden 2007. Til gengæld er der i stigende grad indført brugerbetalte ordninger, der begunstiger de mest velstillede, som har råd til at betale private hjemmeservicefirmaer for at få udført de praktiske gøremål. Men ikke kun de mest velstillede er nødsaget til at bruge penge på hjemmehjælp og personlig hygiejne. Det gælder også dem, der ikke har så meget. For de kan heller ikke få hjælpen og hvis de får den, er den oftest umådelig ringe. Jeg kender en ældre dame på 86, der har fået bevilliget 10 min rengøring hver tredje uge i hjemmet. Enhver ved, at det slet ikke kan lade sig gøre at holde et hjem rent på gennemsnitligt 3,3 min pr uge. Vedkommende dame kan ikke selv gøre rent og er dermed afhængig af familien, for at holde hjemmet rent.

Jeg ved godt, at det er en udslidt kliche, at alt var bedre i gamle dage. Men det er gået tilbage med kernevelfærden og befolkningen står måbende tilbage.

Måbende, fordi vi alle har hørt om, hvordan 12 mia. danske skattekroner er fordufte til Dubai, fordi skattevæsnet kun havde sat en enkelt embedsmand til at sætte sit gummistempel på ansøgninger om returudbetalinger af udbytteskatten. Vi har set 111 mio. kr. forsvinde fra satspuljemidlerne til de svageste, og i stedet brugt på dressurheste og landsteder i Sydafrika, lige som Skat har udbetalt eksportgodtgørelser for millioner af kroner til svindlere, der solgt brugte biler til udlandet. Som et andet tag-selv-bord har svindlerne selv kunnet sætte prisen på bilerne og selv bestemt, hvor meget de ville have Skat til at udbetale. Skat har haft bind for øjnene, selv om flere i branchen har forsøgt at råbe myndighederne op i over 10 år.

Som om det ikke var nok. Så har danskerne samlet set også en skattegæld 108 mia. kr. Penge, som Skat nu så småt er ved at eftergive, fordi de aldrig kommer til at se så meget som skyggen af en bøjet 25 øre af dem.

Dertil kommer, at 400.000 biler kører rundt uden at have betalt de afgifter, de skal men i stedet for at klippe nummerpladerne, ser man blot en Skatteminister optræde på tv med et moraliserende udtryk i ansigtet og en appel til, at danskerne skal huske at betale deres Skat, da myndighederne ellers kommer efter dem. Det gør myndighederne bare ikke – bortset fra, at de med intensiveret styrke jagter socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere o.a., som de mistænker for at fuske lidt med deres folkeregisteradresser i håb om at score nogle få ekstra penge til livets ophold.

Nu er der snart folketingsvalg, og politikerne står i kø med løfter om skattelettelser, lavere arveafgifter, registreringsafgifter, pensionsalder for de nedslidte o.s.v.

Når politikerne siger, at de kan levere dem uden, at velfærden bliver forringet for det svageste, er der grund til at råbe vagt i gevær.

VIVE- undersøgelsen beviser det modsatte. De svageste ældre er blevet ofret, og det er sket i en politisk prioritering, hvor både blå og røde regeringer har valgt, at pengene har det bedre i borgernes lommer end ude hos de svageste. Men hvis det er sådan, man synes det skal være fremover, så synes jeg egentlig bare man skal sige det.