Henrettelse ved halshugning blev til »døde med tegn på vold«

Danskeren Louisa Vestager Jespersen og nordmanden Maren Ueland fik skåret halsen (henholdsvist helt og halvt) over natten til mandag den 17. december i Marokko. Der er tale om et terrorangreb imod to turister, midt om natten. Imod to kvinder begået af fire mænd, imens kvinderne lå og sov i deres telt.

Fire mænd er anholdt for forbrydelserne, som de formentligt selv har filmet som terrorpropaganda for at sprede skræk og rædsel.

Både norsk og dansk politi meddeler nu, at videoen af halshugningen af en af de to skandinaviske kvinder vurderes som ægte. Myndighederne meddelte ellers i første omgang, at kvinderne var blevet dræbt med tegn på vold fra en skarp genstand på halsen.

Videoen, som jeg har set, viser en islamisk henrettelse af en af pigerne ved halshugning, hvilket er meget anderledes end ”dræbt med tegn på vold”. Videoen er det frygteligste, jeg nogensinde har set i hele mit liv, og jeg har set meget.

PET har forsøgt at fjerne videoen fra nettet, hvilket er et stort problem, da videoen har offentlighedens interesse; det vender jeg tilbage til senere i indlægget.

Jeg synes, at myndighedernes manglende oplysninger og mediernes manglende nysgerrighed i denne sag har været alarmerende. For hvad er vi for et samfund, hvis vi ikke kan stole på vores myndigheder og medier?

I totalitære samfund kan befolkningerne ikke stole på hverken myndigheder eller medier, og vi skal ikke til at bevæge os mere i den retning. Både politikerne og vores medier har et kæmpe ansvar for at genvinde befolkningens tillid. Den manglende tillid er berettiget, og den vil desværre føre til konspirationsteorier og ekstremisme.

Nogle medier nedtoner fortsat henrettelserne. DR skrev den 21. december, at kvinderne »blev fundet døde med tegn på vold«.

Den ringe mediedækning

Allerede den 17. december skrev morrocoworldnews.com, at en turist, som de har interviewet, har fortalt, at en af kvinderne var blevet halshugget. Det får ikke umiddelbart de danske medier til at skrive om denne turists udtalelser.

Medierne i Danmark kunne altså allerede den 17. december have rapporteret om denne turists udtalelser, med forbehold, det er klart. Det var netop to turister, der fandt de to dræbte kvinder mandag morgen. De danske medier kunne have fundet frem til disse og have talt med dem om, hvad de havde set og fotograferet som dokumentation til politiet. De danske medier afholdt sig også fra, i flere dage, at omtale videoen af halshugningen, selv om også den havde været relevant at fortælle offentligheden om.

Historien om det, der muligvis er blodig terrorisme og henrettelse af en dansker, får simpelthen for lille og for dårlig en dækning, i de danske medier, i op til flere dage efter at ligene er fundet. Reaktionstiden, på de relevante oplysninger, har simpelthen være for lang. De engelsksprogede medier er hurtigere og fortæller mere detaljeret om det, der formentlig er sket. Det er, selv om at et af ofrene er dansk.

Ritzau kan først den 21. december, og efter at videoerne er blevet set af flere millioner verden over, bringe denne udtalelse fra en dansk forsker fra DIIS:

»Begge videoer har floreret på sociale medier. ”Jeg har set begge videoer – både den, hvor flere mænd angiveligt slår en af pigerne ihjel, og den video, hvor fire mænd sværger troskab til Islamisk Stat,” siger han. ”Man kan høre dem tale på begge videoer, og på den baggrund føler jeg mig meget overbevist om, at der er tale om de samme personer i de to videoer.”«

Denne udtalelse er fra samme dag, som da både norsk og dansk politi vurderer videoen af halshugningen som ægte.

Mit ærinde er ikke, at alle nødvendigvis skal se videoen, men kendskabet og adgangen til den har betydet, at myndighederne, med forsinkelse, er blevet presset til at fortælle os hele sandheden eller rettere bekræfte, at videoen viser henrettelsen af en af kvinderne.

Det er ikke sikkert, at vi havde fået hele sandheden at vide uden videoerne, som terroristerne selv har lavet, og uden turistens udtalelser til udenlandske medier.

PET har fjernet videoen, der har offentlighedens interesse

Videoen modsiger beskrivelserne om ”mærker” på halsen og ”tegn på vold”, som er begreber brugt af de danske medier, der har videregivet myndighedernes beskrivelse af drabene.

Videoen afslører en anden og meget mere afstumpet og grusom virkelighed og ondskab.

Der er flere, der kritiserer, at jeg og andre har delt og set videoen på de sociale medier, men den viser formentlig det, som myndighederne helst ikke har villet fortælle os. Det kan vi hurtigt konkludere ved at sammenligne videoens indhold med myndighedernes tidligere oplysninger i sagen. Det går ikke i et frit og demokratisk samfund.

Også efter 2015 terrorangrebene i Danmark er myndighederne blevet taget i forsøg på at tilbageholde flere for offentligheden relevante oplysninger. Oplysningen om gerningsmanden, der havde en koran på sig, da denne blev skudt ihjel af politiet, var f.eks. en af de oplysninger, som politiet ikke selv valgte at dele med den danske offentlighed.

Videoen af henrettelsen var i offentlighedens interesse, særligt da denne modsagde myndighedernes oplysninger i sagen. Hvis millioner af mennesker ikke havde set videoerne, kunne myndighederne måske have valgt helt at se bort fra dem, og måske havde de ikke engang kaldt sagen for terrorisme.

Selv i Danmark har vi haft tilfælde, hvor politiet ikke har villet italesætte frygten for terrorisme, selv om de arbejdede ud fra, at sagen var en mulig terrorsag. Det var f.eks. tilfældet, da en radikaliseret mand angreb et ungt par med en økse i Birkerød. Politiet satte terrorenheden ind for at finde gerningsmanden, men man fortalte ikke offentligheden hvorfor. Senere var der enkelte medier der skrev at gerningsmanden var radikaliseret.

De marokkanske myndigheder kunne snildt have fundet på at hemmeligholde terroraspektet. Læg mærke til, at vi kun hører om terroraspektet meget sent fra myndighederne og kun, når de skal finde de terrormistænkte. Myndighederne deler billederne af de mistænkte på et tidspunkt, hvor de terrormistænkte formentlig selv har lavet og delt to videoer af og om deres henrettelser på de sociale medier.

Som mor har jeg hele tiden tænkt på forældrene til de to piger. Det er den største smerte i livet at miste et barn og så på en så grusom måde. Men også de efterladte må have en interesse i, at offentligheden får sandheden at vide, og det er ikke sikkert, at det havde været muligt uden terroristernes egne videoer om terrorismen.

Det er den meget sørgelige virkelighed. Vi kan ikke længere stole på at få hele sandheden at vide af vores egne myndigheder.

PET siger, at de har fjernet videoen af hensyn til venner og familiemedlemmer af Louisa Vestager Jespersen, som får tilsendt videoen fra terrorister på de sociale medier (ja, jeg kalder sympatisørerne af terrorismen, som billiger terrorismen, for terrorister, for det er, hvad de er).

PET’s begrundelse køber jeg ikke, for hvis terroristerne vil chikanere familiemedlemmer og venner af Louisa på de sociale medier, så kan de fortsat gøre dette ved brugen af andet terrorpropaganda, hvilket også har været tilfældet. Billeder af ligene og hovederne er også blevet sendt til de efterladte.

Billeder af krig og terror er relevante for offentligheden, også bare fordi de dokumenterer virkeligheden. Den virkelighed, som vi desværre i alt for høj grad har svært ved at se i øjnene i de vestlige samfund.

Vi bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene og tale om ondskaben. Roden til islamisk terror er muslimernes bogstavtro tilgang til Koranen og beretningerne om islams profet. Det betyder ikke, at alle muslimer er jihadister, men i mainstream islam (de fleste og mest indflydelsesrige retninger) opfattes Koranen som Guds ord. Jeg vil slutte dette indlæg af med at citere fra to af Koranens vers, vers 47:3 & 47:4:

47:3: »That is because those who disbelieve follow falsehood, and those who believe follow the truth from their Lord. Thus does Allah present to the people their comparisons.«

47:4: »So when you meet those who disbelieve [in battle], strike [their] necks until, when you have inflicted slaughter upon them (…)« (fra quran.com).