Hvem skal redde verden?
Uden det private erhvervsliv går det i alt fald ikke.
Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Politikerne har selvfølgelig et stort ansvar for at adressere de kæmpeproblemer, verden står overfor – med manglen på rent vand, den globale opvarmning og faldet i biologisk mangfoldighed som de mest presserende eksempler på miljøsiden. Hertil kommer de sociale problemer affødt af fattigdom og ulighed.
Men det står efterhånden også klart, at det reelt er begrænset, hvad politikerne kan stille op. Derfor er det så opløftende at læse rapporten: ”Better Business, Better World”, som Kommissionen for Bæredygtighed og Erhvervsliv er kommet med som en del af arbejdet i regi af World Economic Forum. Rapporten viser, at der ville være rigtig gode penge og mange arbejdspladser at hente, hvis det private erhvervsliv besluttede sig for at udnytte det økonomiske potentiale i de 17 verdensmål vedtaget af FN. Kommissionen skønner, at hvis ansvarlighed og afkast kom til at gå hånd i hånd i langt flere virksomheder, kunne der skabes 380 millioner nye arbejdspladser og den globale vækst forbedres med 12 billioner dollars i 2030. For slet ikke at tale om den forbedrede velstand for en stor del af verdens befolkning.
Med nogle eksempler: I Danmark smider vi hvert år 700.000 tons mad i skraldespanden. På globalt plan er det mellem 20 og 30 procent af alle fødevarer, som går til spilde. Madspild er således et af vore værste eksempler på spild af ressourcer. Spild af kalorier, som kunne brødføde de mange millioner mennesker, der stadig sulter. Den socialøkonomiske virksomhed ”Fødevarebanken” er et eksempel på en dansk løsning på problemet. Hver dag henter medarbejdere i Fødevarebanken overskudsmad i forskellige supermarkeder og sørger for, at det bliver bragt ud til udsatte mennesker. Spild bliver til sunde måltider. Og en række mennesker får et meningsfyldt arbejde. Det lader sig kun gøre, fordi nogle private virksomheder vælger at tage et ansvar frem for den nemme løsning: Ud i affaldscontaineren.
Problemet omkring madspild drejer sig også om, at landmandens råvarer fordærver, inden de når markedet. Det gælder blandt andet i mange tredjeverdenslande, hvor manglen på ordentlige pakkemuligheder, kølefaciliteter, angreb af skadedyr, transport og logistik i det hele taget fører til store spildprocenter. Problemer, der sandsynligvis relativt nemt kunne løses, hvis nogen for alvor besluttede sig for at arbejde med problematikken. Tænk blot på, hvor effektivt det danske retursystem for flasker og dåser er. Et system, som sikrer en betryggende emballering af vore drikkevarer, genbrug og genanvendelse, men også arbejdspladser. Hvorfor indfører vi ikke lignende systemer i andre dele af fødevaresektoren?
Energiområdet er et andet sted, hvor der er mange penge at tjene, samtidig med at verden bliver til et bedre sted. I Danmark kommer allerede omkring halvdelen af al energi fra vedvarende energikilder. Også i forhold til energieffektivitet kan vi rigtig meget. I dag går f.eks. 10 pct. af verdens strømforbrug til at drive forskellige former for pumper. Hvis man kun brugte de bedste danske løsninger, ville tallet være ca. 6 pct. Den besparelse kunne familier, virksomheder og lande verden over bruge til andre gode formål: Bedre mad på bordet eller rent drikkevand til flere. Danmark har bevist, at det kan lade sig gøre at forene den gode forretning med ordentlighed i forhold til samfundet og fremtidens generationer.
I disse dage mødes en række af verdens politikere i Polen til et nyt topmøde – COP24 – omkring klimaet. Det er i tolvte time, hvis man skal nå at få oprettet et system, som gør det muligt at implementere handlingsplanen fra et tilsvarende møde i Paris, hvor målet var at stabilisere klimaforandringerne. Man kan kun håbe på, at det faktisk lykkes, og i øvrigt appellere til det private erhvervsliv om at tage fat.
”Better Business, Better World” giver en række meget optimistiske bud på, hvordan det private erhvervsliv kan være med til at redde verden og samtidig tjene penge. Og dermed også forny pagten med det øvrige samfund. En pagt, som i øjeblikket lider under, at mange mennesker har mistet tilliden til beslutningstagerne, uanset hvor i samfundet de er placeret.