Udemokratisk, at regeringen underskriver Marrakech-erklæringen
To ud af tre danskere vil have færre muslimske indvandrere. Derfor er det et kæmpe demokratisk problem, at regeringen vil underskrive Marrakech-erklæringen, der ved en folkeafstemning ville få et rungende nej. USA, Israel og Australien afviser den, og det skal vi også.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvilke demokratiske grunde har regeringen mon for at underskrive en pagt om migration, der forpligter den til at gå imod dele af dens egen udlændingepolitik?
Vesten eller Vestens ledere har mistet deres sans for grænser og selvrespekt. Grænser er yt, og grænseoverskridende adfærd må vi leve med.
Nej, det vil vi ikke. Vestens befolkninger vil ikke mere. Vi vil have grænser, sikkerhed og tryghed. Vi vil ikke alle ende som Christiansborg, der for nylig måtte installere kæmpe stenkugler ude foran slottet.
Hvor er de voksne henne? Det startede med, at venstrefløjen ikke ville se, høre og forstå, nu har problemet spredt sig langt ude på højrefløjen. Kom dog i gang med at se på, hvad befolkningen vil, eller rettere hvad den ikke vil. To ud af tre danskere vil have færre muslimske indvandre.
Den bliver kaldt lidt forskelligt: FN’s migrationspagt, Marrakech 2 eller Marrakech-erklæringen. Den skal afvises. Det er et kæmpe demokratisk problem, at regeringen vil underskrive Marrakech-erklæringen, der ved en folkeafstemning ville få et rungende nej i Danmark. USA, Israel og Australien afviser den, og det skal vi også.
Hvordan mon man retfærdiggør den i regeringen? Den har ingen indflydelse på dansk politik, er et argument for at underskrive. Jamen, hvorfor skrive under på noget, der ikke betyder noget, og som indeholder så mange fælder?
Hvordan retfærdiggør regeringen mon, at man skal fremme den gensidige respekt for indvandrernes kultur og traditioner og altså multikulturalismen? Det må være sådan noget som den svenske infokampagne: ’Til dig som er gift med et barn’.
Hvordan retfærdiggør man, at landene med pagten forpligter sig på at føre oplysningskampagner, der skal fortælle befolkningen, at indvandring bidrager til samfundet? Altså man forpligter sig på at lyve over for sin egen befolkning.
Hvordan retfærdiggør man, at erklæringen forpligter landene til økonomisk at begrænse, læs: straffe, de medier, som fremmer “intolerance” og “xenofobi” og “racisme”?
Det er sørgeligt, at man er villig til at underskrive en pagt, der går imod ytringsfriheden, vores egne værdier, sund fornuft og regeringens egen politik.