Fortsæt til indhold
Kommentar

Grund til optimisme – men ikke jubeloptimisme

Respekt for den nye politiske fokus på de forsømte erhvervsuddannelser, men spørgsmålet er, om den ikke kommer en postgang for sent.

Dette er en kommentar: Jyllandsposten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Regeringens 55 forslag til en styrkelse af erhvervsuddannelser er tiltrængt og længe ventet. Endelig tager regeringen fat i at få vendt den negative udvikling på erhvervsuddannelserne, og samlet set vil de mange nye forslag forhåbentligt bidrage til at få vendt udviklingen, så de unge i stigende grad begynder at interessere sig for de håndværksmæssige uddannelser. For det er stærkt tiltrængt.

Stik mod forventningerne er det nemlig gået den forkerte vej med optaget på erhvervsskolerne efter det i 2014 blandt andet blev besluttet at indføre karakterkrav i dansk og matematik.

Stort set alle forventede den gang, at minimumskaraktererne på 02 i de omtalte fag ville øge de unges motivation til at søge ind på erhvervsskolerne og samtidig få dem til at hænge i med uddannelserne, så frafaldet fra skolerne kunne begrænses. Men desværre er det slet ikke gået, som præsten prædikede. Samlet set er optaget på skolerne nemlig i stedet faldet med 19 pct. siden 2014, viste en undersøgelse for nylig.

Det betyder med andre ord, at der er meget langt igen, før regeringen kan sætte flueben ud for sin målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse i 2020. En målsætning, som de ovenikøbet har hævet til 30 pct. i 2030, hvilket er så langt ude i fremtiden, at de færreste regeringsmedlemmer nogen sinde vil få problemer med at skulle bortforklare sig.

Situationen om erhvervsuddannelserne er meget alvorlig. Som altid ser det værst ud på byggeområdet, men også i andre brancher, bl.a. autobranchen, som jeg færdes i til daglig, meldes der om problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Det skønnes, at virksomhederne kommer til at mangle helt op imod 70.000 faglærte i 2025, hvis ikke de unges studievalg bliver markant ændret i de kommende år.

Nu tager regeringen så en stribe nye initiativer, og jeg forventer især meget af, at 10. klasserne bliver rykket ud på erhvervsskolerne, hvilket vil skærpe interessen for fagene. Dermed får de unge en god smagsprøve på, hvad det vil sige at være håndværker, og det bør kunne nedkæmpe de værste fordomme og i stedet øge interessen for en erhvervsuddannelse.

Respekt for den nye politiske fokus på de forsømte erhvervsuddannelser, men spørgsmålet er, om den ikke kommer en postgang for sent.

For præcis samme dag, som regeringen lancerer sit udspil, kan man nemlig læse, at finansminister Kristian Jensen er ude at advare mod sorte skyer i horisonten.

Han peger på flaskehalse og overophedning på arbejdsmarkedet med risiko for løninflation. Det er traditionen tro de klassiske krisetegn, som gang på gang har kastet økonomien ud i en ond spiral, som er endt i en længere økonomisk recession.

Kristian Jensen sammenligner den nuværende situation med den, som udløste finanskrisen for 10 år siden, og selv om vi endnu ikke er helt derude, så er der altså grund til at råbe vagt i gevær.

Regeringens 55 punkter til at styrke erhvervsuddannelserne er derfor stærkt påkrævede og kan forhåbentligt medvirke til at få de sorte skyer til at forsvinde og give opklaring i horisonten. Men de facto ved vi det ikke før om et til to år, og der kan det måske være for sent.

Det ved vi først til den tid.

Her og nu giver udspillet anledning til forsigtig optimisme – men ikke jubeloptimisme.