Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Svensk forfatter til forhør om satire

Man tror, at det er løgn, men staten Sverige skyer ingen midler for at knægte ytringsfriheden.

Jan Sjunnesson er en kendt stemme på den anden side af sundet. Han har været konstitueret rektor ved flere svenske uddannelsesinstitutioner og har i det hele taget sine papirer i orden.

Jan Sjunnesson har imidlertid begået den dødssynd at være kritisk over for den masseindvandring, som har forandret Sverige til det værre, det meget, meget værre. Du gamla, du fria er i hvert fald indtil videre en saga blot. Den demografiske forandring i Sverige er enorm og meget skræmmende, som nyligt dokumenteret af Gunnar Sandelin. Tag til Malmø, min ven, hvor 55,3 procent af alle mænd i alderen 15-44 år havde udenlandsk baggrund, langt de fleste fra den tredje verden.

Tilbage til Jan Sjunnesson: I september 2017 posterede han på facebook et opslag, hvor han satiriserede over to angiveligt nye bøger, Mustafa vill också vara med, med billedet af en dreng, der går hen til en gruppe børn, der kaster med sten, og Med farfar på jobbet, hvor en mand klædt i en kjortel pisker en kvinde, mens en anden mand i kjortel ser på.

Jan Sjunnesson skrev som kommentar til de to billeder:

”To nye spændende bogtitler til næste bogmesse”.

Enhver gør op med sig selv, om det er god humor. Spørgsmålet er, om det er ulovligt at lægge de to tilsyneladende forsider op og skrive, som Jan Sjunnesson gjorde?

Svensk politi og anklagemyndighed mente, at det kunne være ”Hets mot folkgrupp”, det svenske sidestykke til den danske racismeparagraf. Jan Sjunnesson blev anmeldt og indkaldt til forhør hos svensk politi. Jan Sjunnesson optog hele forhøret og har fået skrevet det ud, som det kan læses på hans blog og hjemmeside.

Forhøret af Jan Sjunnnesson er surrealistisk. Han bliver spurgt om, hvordan og hvor ofte han logger ind på facebook, og han belæres om ordlyden af den svenske racismeparagraf. Der spørges om navnet Mustafa, og hvem der bærer dette navn. Jan Sjunnesson forhøres, om han er imod stening og tortur. Han svarer, at han er imod. Og sådan fortsætter det.

Enden på sagen blev, at tiltalen er blevet frafaldet. Godt for Jan Sjunnesson, men dårligt nyt, at den svenske stat overhovedet har brugt tid og kræfter på at forfølge en mand, der alene har brugt sin ytringsfrihed på facebook på en måde, der kun kan forstås satirisk.

Jeg har skrevet om det før og gør det gerne igen: Vil man have et multietnisk og multikulturelt samfund, følger det uundgåeligt med, at samfundet bliver mere ufrit. Se til Storbritannien, der åbenbart mener, at Tommy Robinson skal 13 måneder i fængsel for at filme foran en retsbygning, mens han kommenterer en uhyggelig sag om seksuelt misbrug af i mange tilfælde mindreårige piger, de fleste overgrebsmænd indtil videre muslimer.

Vil man have mere indvandring? Godt så. Det betyder stedse voldsommere indskrænkninger af ytringsfriheden. Magthavernes panik over det potentielle kaos, de har sluppet løs, vil få dem til at begrænse vores frihedsrettigheder mere og mere.

Det fik Jan Sjunnesson en forsmag på for nylig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.