Det er sølle, at Folketinget ikke flager med EU-flaget på Europadagen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I dag er det Europadag, hvor det europæiske samarbejde fejres. På trods af den megen surhed forbundet med EU er der faktisk meget at kippe med flaget over. I Danmark kræver det imidlertid en vis portion mod at finde EU-flaget frem. Folketinget har eksempelvis valgt ikke at flage med EU-flaget på Europadagen. Det samme gælder Københavns Rådhus, hvor et forslag om at hænge EU-flaget op blev forkastet – endda med stemmer fra Socialdemokraterne. Det er ganske enkelt for sølle, at danske politikere går og putter med Danmarks tilhørsforhold til EU. Det bedste eksempel er, at det åbenbart stadig er kontroversielt at hænge EU-flaget op ved siden af Dannebrog en enkelt dag om året. Heldigvis er der dog positive undtagelser, eksempelvis har sundhedsminister Ellen Trane Nørby hængt EU-flaget op over sit ministerium i dag. Det samme gælder finansminister Kristian Jensen.

I en række andre europæiske lande hænger EU-flaget ved siden af nationalflaget, uden at nogen tager anstød af det. Ingen ved deres fulde fem vil påstå, at tyskerne eller franskmændene er blevet mindre tyske og franske af at være fuldt og helt med i det europæiske samarbejde. På samme måde har vi danskere heller ikke noget at frygte. Vi burde derfor bruge Europadagen på at fejre de mange fordele, som samarbejdet giver Danmark. Uden medlemskabet af EU ville Danmark være en ubetydelig småstat parkereret i Europas periferi, men ved hjælp af EU-medlemskabet har Danmark indflydelse på udviklingen i hele EU. Endda meget mere indflydelse end vores størrelse på nogen måde berettiger til. Samtidig kan vi mærke det i kroner og øre, desværre ikke euro og cent, at vi er en del af EU. 600.000 danske arbejdspladser er afhængige af det indre marked. Kunne vi ikke handle med det øvrige EU, hvis vi ikke var medlemmer? Utvivlsomt, men forhandlingerne omkring brexit har vist, at det med bare at koble sig på EU’s handelsaftaler og det indre marked ikke lige ligger på den flade. I stedet for konstant at tale om hvordan vi kan slippe uden om så meget EU som muligt, så bør vi bruge kræfterne på at finde ud af, hvordan vi kan udnytte EU-samarbejdet meget mere. Det kan dog kun for alvor ske, hvis vi deltager fuldt og helt fremfor at stå forpjusket på sidelinjen med vores undtagelser på de centrale områder.