Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

20,6 procent i Sverige

Omtrent 2.080.000 mennesker i Sverige har ikke-vestlig baggrund.

Jeg burde have lavet dette regnestykke for længst, kan jeg se nu. Det er faktisk muligt ret præcist at beregne, hvor mange med ikke-vestlig baggrund der befinder sig i Sverige. Det er mere bøvlet end i Danmark, fordi de svenske myndigheder ikke opererer med 1., 2. og 3. generations indvandrere fra den ikke-vestlige verden. Derfor er tallene også behæftet med større usikkerhed, end tilfældet er i Danmark, men følg nu mit regnestykke med tal, der kommer fra officielle kilder.

Migrationsverket svarer til den danske udlændingemyndighed. Inde på Migrationsverkets hjemmeside ligger denne statistik. Fra 1980 og til og med 2016 har 2.127.423 personer udefra fået opholdstilladelse i Sverige. Af disse godt to millioner er der nogen, der oplagt ikke skal medtælles, fordi de er vestlige, udrejser igen  eller er adopteret af svenskere. Den samlede gruppe af adoptivbørn, udenlandske studerende og arbejdstagere fra andre EU-lande udgør i alt 459.348 personer. Blandt de 275.572 personer fra andre EU-lande vil der givet være en del med ikke-vestlig baggrund, men omvendt vil der i gruppen af øvrige arbejdstagere udefra, 242.776 personer, være en del med vestlig baggrund. Jeg har valgt at antage, at de to grupper udligner hinanden. Den aldeles overvejende del af alle andre grupper udgøres af ikke-vestlige. Eneste undtagelse kan være i gruppen af familiesammenførte, 839.236 personer, men det vil være en lille del af disse, der stammer fra vestlige lande.

Vi må have fratrukket de tre grupper, jeg har nævnt, og det gør vi ved at sige 2.127.423 minus 459.348, hvilket giver 1.668.075 personer fra den ikke-vestlige verden. En del af disse vil siden 1980 af naturlige årsager være afgået ved døden. Her bør man dog huske, at anerkendte flygtninge og familiesammenførte i reglen vil være unge, når de ankommer. Jeg har valgt at antage, at 268.075 personer enten er udrejst (meget få) eller afgået ved døden. Så er der 1.400.000, altså lidt under halvanden million mennesker. De 1.4 millioner er et gæt, javel, men det er et gæt, der snarere er lidt for lavt end lidt for højt sat. Under alle omstændigheder befinder vi os ret tæt på det faktiske tal.

De oprindeligt 1.668.075 personer har selvfølgelig fået et antal børn, men hvor mange er det nu? Der findes ikke sikre opgørelser over 2. generations antal (for slet ikke at tale om 3. generation). Jeg har derfor valgt at antage, at ikke-vestlige indvandrere i Sverige har fået børn i samme omfang, som ikke-vestlige har fået det i Danmark. Pr. 1. januar 2017 opholdt der sig i Danmark 332.827 indvandrere fra ikke-vestlige lande og 143.900 efterkommere (2. generation) med ikke-vestlig baggrund (side 6). Gruppen af efterkommere udgør lige godt 43 procent sammenlignet med indvandrerne. Jeg har derfor, hvad angår Sverige, valgt at udregne, hvad 43 procent af 1.400.000 er. Resultatet er 602.000, som skal lægges til indvandrernes antal.

Nu har vi akkurat passeret de to millioner, men vi må ikke glemme 3. generation. Der er ikke tal for denne gruppe i Sverige, men i Danmark opgør Danmarks Statistik 3. generation. Pr. 1. januar drejede det sig om 19.920 personer (side 26). Eftersom der i Danmark opholder sig lige knap 500.000 med rødder i ikke-vestlige lande (332.827 + 143.900 + 19.920 = 496.647, de tre generationer), ganger vi 19.920 med ca. fire (fordi der er fire gange så mange fra 1. og 2. generation i Sverige) og får omtrent 80.000 i 3. generation i Sverige. Nu er vi samlet landet på 2.080.000 personer fra den ikke-vestlige verden i Sverige.

Eftersom der i Sverige i alt bor knap 10,1 millioner, udgør den ikke-vestlige befolkningsandel ca. 20,6 procent mod 8,8 procent i Danmark. Jeg har været nødt til at lave visse antagelser, fordi de præcise tal ikke er offentligt tilgængelige. Dette sjus, som jeg har foretaget, betyder, at andelen og det absolutte antal både kan være lidt højere og lidt lavere. Det er dog meget usandsynligt, at andelen ligger under, lad os sige, 19 procent, eller over 22 procent. Mest korrekt er det at sige, at ca. en femtedel af Sveriges befolkning har rødder i den ikke-vestlige verden. Jeg bemærker i øvrigt, at jeg hverken har medtalt de mange, der opholder sig illegalt i Sverige, eller for den sags skyld ikke-vestlige, der ankom til landet før 1980. Det er derfor også af den grund usandsynligt, at tallene, jeg har nævnt, er overdevne.

Med dette antal og denne procentuelle andel er Sverige allerede i dag blevet et land med enorme og uløselige problemer. Læs f.eks. denne artikel fra Gatestone Institute af Fjordman. Den er veldokumenteret og leverer links til alle beskrivelser af den svenske virkelighed. 6.000 bilbrande fra januar til september 2017, en politistation i Helsingborg i Skåne blev udsat for en eksplosion, en politimand i Västerås fik 20 kugler skudt igennem sit hjem, mens familien sov, en kriminel har sagt til politiet, at ”det er ikke længere jer, der jagter os, det er os, der jagter jer” og meget mere af samme samfundsopløsende skuffe.

Hvordan tror man, at Danmark kommer til at se ud, hvis vi skulle være så ulykkelige at nå op på, at en femtedel af befolkningen har rødder i den ikke-vestlige verden? Tror man, at vi vil leve i fred og fordragelighed? Eller tror man, at Danmark vil gå til i etniske og religiøse kampe?

Hvad tror du?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.