Fortsæt til indhold
Debatindlæg
Rune Kristensen, folketingskandidat (K), tidl. KU-landsformand, Østre Strandvej 5, Hvidovre

Når antallet af forbud bliver en sejr i sig selv

Forleden kunne man bl.a. i Jyllands-Posten læse om en undersøgelse af såkaldt ”tobaksforebyggelse”, der viser, at Danmark ligger på en 13.-plads i Europa. En nyhed, der i øvrigt stammer direkte fra Kræftens Bekæmpelse.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Lad os lige dvæle kort ved den undersøgelse. Det fungerer sådan, at de enkelte lande får point alt efter, hvor restriktiv man er i forhold til det enkelte lands rygere. Således får Danmark kun 11 ud af maksimum 22 point for rygeforbud. Et totalt rygeforbud ville sandsynligvis have givet 22 point. Og sådan foregår hele analysen ud fra parametre såsom pris, advarsler på tobakspakker osv.

I Danmark er der ifølge Sundhedsstyrelsen på 10 år kommet ca. en halv million færre rygere, så der i dag kun er 20 pct., der ryger. I England derimod, der ifølge KB ikke er bange for at straffe og regulere befolkningen, når det kommer til tobak, er man derimod stagneret ved 21 pct., og der har man i øvrigt været siden 2007. Samtidig har man oplevet en stigning i grænsehandel og smuglede cigaretter.

At Danmark således er ”foran” England, er åbenbart ikke interessant for Kræftens Bekæmpelse. Det vigtigste er mængden af forbud.

At jeg mener, at KB burde bruge de midler, som man samler ind og får i støtte, til forskning og oplysning frem for at lege politikere og lobbye for indskrænkninger i borgernes frihed, skal jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg mener, at det er rimeligt at kræve, at KB foretager seriøse frem for tendentiøse analyser.

Et andet relevant spørgsmål er, hvordan KB eksempelvis kommer frem til, at vi lige præcis er fem år bagud; det står hen i det uvisse. Hvis vi skal ligge nummer 1 i den slags analyser, så ville det jo ikke kræve andet, end at Christiansborg indførte et forbuds-rædselsregime, der ikke er set mage til i historien - og vupti - så ville vi stå på podiet som nummer 1.

Men er det det, som vi vil? Ønsker vi et samfund baseret på forbud?

Fejl og mangler

Vi må aldrig, som KB vil, gøre mængden af forbud til en målestok for, hvor gode lande er til ”tobaksforebyggelse”. Den dag vi gør det, bevæger vi os med hastige skridt ud ad en vej, hvor intet demokratisk samfund bør være.

Det store politiske spørgsmål er, om vi ønsker et samfund, hvor det er forbuddene, der bestemmer retningen? Jeg er ikke i tvivl. Forbud skaber et samfund, hvor der ikke er plads til det enkelte menneske med fejl og mangler. Forbud skaber et samfund, hvor vi ser ned på andre mennesker; rygere og overvægtige for eksempel. Forbud gør staten til en mor for alle borgere med ret til at regulere hvert skridt, vi tager.

Jeg synes, at det er en skræmmende udvikling, når statsstøttede og godgørende organisationer bruger så mange ressourcer på at foreslå forbud. At vi skal bekæmpe kræft, det er jeg enig i, men at vi skal efterlade vores personlige frihed i kampen - se, det er jeg meget uenig i.