Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Mangler man den almene dannelse, mangler man evnen til at tænke selv

Der er blevet skåret mere og mere af den almene dannelse i uddannelsessystemet, således at vi i dag står med en masse højtuddannede mennesker uden nogen som helst form for almen dannelse – men kun med en specifik (og snæver) viden om et bestemt fag eller fagområde.

I disse postfaktuelle tider, da der på nettet florerer usande historier kamufleret som nyheder og kolde facts, som borgeren har svært ved at gennemskue, vil jeg påstå, at vores uddannelsessystem trænger til en grundig revurdering.

Vi har i de seneste årtier gennemlevet postmoderniteten med dens fokus på specialisering og ekspertviden inden for alle samfundets sektorer. Uddannelserne er gået fra at være almendannende med fælles dannelsesfag i form af bl.a. examen philosophicum til kun at fokusere på ens professions eller fags faglige vinkler og perspektiver. Hvor samtlige studerende tidligere læste om græsk filosofi, Renæssancen, Oplysningstiden, Reformationen, ja, om filosofi og videnskabsteori generelt, er hele denne Europas historie og selvforståelse skåret væk på de allerfleste studier i dag.

Står med en snæver viden

Der findes diverse studier, der har faget videnskabsteori i deres undervisningsplan, men som oftest kun i form af metoder, som de studerende skal have kendskab til i forbindelse med opgaveskrivning m.m., og spørgsmålet er, om det så overhovedet er rigtigt at kalde faget for videnskabsteori.

Hvor jeg vil hen med dette? Det, jeg anfægter, er vores fuldkomne devaluering af den almene dannelse og den brede uddannelse. Selvfølgelig skal vi have specialister og eksperter inden for de forskellige fagområder. Vi har brug for dem, og deres ekspertise er uvurderlig. Den kommer os til gavn i forhold til analyser, udvikling, problemløsning osv. Det er slet ikke pointen.

Hvad jeg råber varsko om, er, at der er blevet skåret mere og mere af den almene dannelse i uddannelsessystemet, således at vi i dag står med en masse højtuddannede mennesker uden nogen som helst form for almen dannelse – men med en specifik (og snæver) viden om et bestemt fag eller fagområde.

Former ikke egne tanker

Konsekvensen af dette ser vi resultatet af i dag: Eksperter udtaler sig om deres egne områder, den ene i øst, den anden i vest – uden at have et fælles mål om at nå frem til nye, originale og tænkte idéer, som ville betyde at bruge sin viden, både den almene og den specialiserede, til at fremføre egne tanker, refleksioner og analyser af sine respektive fagområder, men sandelig også af samfundsforhold generelt.

Mangler man den almene dannelse, mangler man evnen til at tænke selv og til at bruge sin viden aktivt. Man har megen viden om et specifikt område – men man bruger den ikke til at forme egne tanker og idéer med.

Dette resulterer i:

At de forskellige eksperter mangler en fælles grund; nemlig det alment dannede menneskes brug af sin viden. Derved taler de til hinanden og ikke med hinanden, da de ikke kan acceptere, at andre end dem selv (samt andre eksperter inden for deres område), kan udtale sig om deres område. At borgere har blind tillid til eksperterne, da de ikke har lært at bruge deres viden og kritiske sans aktivt.

At vi ikke kan gennemskue, hvad der er rigtigt eller forkert i nyhedsbilledet, da vi mangler almendannelsens oparbejdede selvstændige og kritiske stillingtagen.

At eksperterne ikke gennemskuer deres egne snæversynede perspektiver, da de er fagligt specialiserede – og mangler det brede perspektiv og dannelsens træning i at tænke (selv)kritisk og selvstændigt.

Filosofi ind i folkeskolen

Jeg er ikke i tvivl om, at de udfordringer, som det postfaktuelle samfund bringer os, delvist er opstået grundet devalueringen af den almene dannelse i uddannelsessystemet. Enhver kan ytre en påstand under dække af at være ekspert, og den udannede borger kan ikke gennemskue det.

Vi har jo ikke lært at stille kritiske spørgsmål til ekspertisen. Vi har ikke lært at bruge vores viden og dømmekraft aktivt og 100 pct. selvstændigt. Vi har derimod lært at overtage andres synspunkter og holde krampagtigt fast i dem samt videreformidle dem.

Vi har brug for at få dannelsen tilbage i uddannelsessystemet: videnskabsteori som et grundfag ved alle uddannelser, filosofi ind i folkeskolen, mere vægtlægning på alle de humanistiske fag, både i folkeskolen, gymnasierne og på universiteterne. Il faut cultiver notre jardin! (Voltaire).

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.