EU’s ophavsretsplaner bør respektere den danske model
Vicepræsident i EU-Kommissionen Andrus Ansip besøger i dag Danmark. Han deltager i konferencer om det digitale indre marked.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Bent Sørensen, formand for Dansk Komponist Forening | Klaus Hansen, direktør i Producentforeningen | Lena Brostrøm, formand for Dansk Artist Forbund | Niels Mosumgaard, formand for Danske Populær Autorer
Kære Andrus Ansip, Velkommen til Danmark. Vi håber, du får nogle gode og udbytterige timer på de møder og konferencer, du skal deltage i i dag.
Ligesom dit eget hjemland, Estland, er Danmark et lille land. Nogle siger, at vi som nation veksler mellem storhedsvanvid og mindreværdskomplekser, men vi er faktisk et land, som hænger meget godt sammen. Vi vil vove den påstand, at kernen i den nationale samhørighed er sproget, kunsten og kulturen. Vi er stolte af dansk design, dansk arkitektur. Vores musik, kunst, litteratur og drama står stærkt, og mange i Europa har førstehåndskendskab til danske film og tv-serier. Sådan må det gerne blive ved med at være.
Økonomi er på godt og ondt vigtig for kunsten. De kreative erhverv bidrager til samfundsøkonomien i Danmark og Europa. Samtidig er det helt afgørende, at de, der skaber og producerer de kulturelle produkter, får nogle fornuftige indtægter hjem. Ellers er der ikke penge til at skabe nye ting. Så enkelt er det. Og ophavsretten er her krumtappen. Uden indtjening fra ophavsrettigheder bremses det kulturelle kredsløb. Som EU-kommissær med ansvar for digitale pengesager er vi sikre på, at du er helt med på, hvad vi mener.
Fleksible, kollektive aftaler
Du er i Danmark, fordi EU-Kommissionen har store planer med ophavsretten og det digitale indre marked. Du har til opgave at ensrette lovgivningen inden for EU. Det respekterer vi. Men vi håber også, at du vil respektere, at ikke alene kan en kultur være særegen, vi kan også i de enkelte medlemsstater have særegne modeller og strukturer, som har vist sig at fungere godt. Sådan er det inden for ophavsretten. Her har vi en dansk – faktisk er den nordisk – model, der går ud på, at vi på mange områder klarer det med ophavsretten på den måde, at brugerne og rettighedshaverne indgår fleksible, kollektive aftaler, som gør det nemt for biblioteker, skoler, virksomheder m.v. at bruge beskyttet indhold, samtidig med at skaberne og producenterne får et rimeligt vederlag, der indgår til at skabe ny kunst. Det kaldes kort og godt aftalelicens.
Vi håber, at du i dag vil fortælle os: »Bare rolig, vi vil ikke ødelægge den danske aftalemodel.« Det ville være en dejlig nyhed. For vi skal ikke lægge skjul på, at vi er lidt nervøse over de rygter, vi hører fra Bruxelles om tvangsundtagelser, restriktioner på aftalefrihed og mere i den stil.
Andrus Ansip, Europa er kun Europa, fordi vi europæere er forskellige. Vi har mange forskellige kulturer. Kulturel diversitet, siger FN-embedsmændene. Hver fugl synger med sit næb, siger vi herhjemme. EU-harmonisering bør derfor ikke ske på bekostning af velfungerende nationale ordninger. Vi håber, det bliver godt vejr, mens du er her. Skyer, der går og kommer, det er både den danske sommer og sensommer. Men vi håber også på en opklaring – fra dig. At du kan bringe godt nyt fra Bruxelles og love, at EU-Kommissionens ophavsretsplaner respekterer den danske aftalemodel.