”Jutlandia” genopstår i moderne teknologi

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det var en kold lørdag morgen. Støvregnen føg med den bitre vintervind, som ikke havde de fjerneste problemer med at gennembore selv den tykkeste overfrakke.

Vi stod sammen på plænen foran en lille kirke i Hundested en times tids kørsel nord for København. Venner og familie havde sagt deres sidste farvel og havde lagt blomster på trækisten, som var prydet med fire æresmedaljer. Rustvognen begyndte langsomt at trille, og alt for hurtigt havde bilen rundet hjørnet for enden af vejen. På den vis forlod vores kære ven Max Andersen os for evigt.

I Korea mener vi, at alle de, der kom os til hjælp i nødens stund, er som helte for os, og Max Andersen var én af disse helte. Han var en af de mange, der udgjorde mandskabet på hospitalsskibet ”Jutlandia”, der af den danske regering blev sendt til Korea under Koreakrigen først i 1950’erne

Max meldte sig frivilligt til at være kok på ”Jutlandia” og brugte to af sine ungdomsår om bord på skibet. Han udfoldede sine talenter inden for kokkekunsten fuldt ud og bidrog på den måde også til ”Jutlandias” succesfulde mission.

Selvom ”Jutlandia” kom tilbage til Danmark efter krigen var ophørt, levede arven efter skibet videre, og Danmark, Norge og Sverige etablerede det første moderne uddannelseshospital i Korea, og i 1958 overtog koreanerne – stadig støttet af skandinaviske læger og sygeplejersker – selve driften af hospitalet, som fik navnet National Medical Center, svarende til det danske Rigshospitalet.

Endnu en gang meldte Max sig frivilligt, og han blev således kok for det skandinaviske personale på det nyopførte hospital. Hans store selvopofrelse rakte videre, for han blev i Korea i yderligere tre år. Dette engagement blev delt af Max’ hustru, Gerda Andersen, som frivilligt stod for den skandinaviske del af postarbejdet på hospitalet.

På selvsamme hospital kom Max og Gerdas søn til verden og fik navnet Kim, som er det mest almindelige navn i Korea.

Da familien kom tilbage til Danmark, slog de sig ned i Hundested. Her overtog Max kroen inde i byen og gjorde stort brug af den kokkekunst han havde tillært sig under sine to ophold i Korea. Det gik godt for restauranten, endda så godt at Max også overtog driften af det tilhørende hotel. I lokalsamfundet var Max også en aktiv person, hvor han altid forsøgte at gøre livet bedre for andre. Alle, der kendte ham, respekterede og elskede ham. Ingen tvivl om det.

Kim fulgte i sin faders fodspor og blev kok. Hvert år gennem de seneste mange år har Max og hans søn haft glæde af at se ”Jutlandia Veteranerne”, der altid holdt deres sommermøde hos Max og Kim. Her nyder veteranerne en middag, som ikke alene går til maven men også til hjertet med de tre traditionelle koreanske retter Kim-chi (en slags syltet og stærkt lagret kål), Bulgogi (barbecue marineret oksekød) og ris.

Ja, Max har forladt os, men hans kærlige væsen er stadig hos os. Kim siger, at han fortsat vil holde fast i den fine tradition, som hans fader grundlagde. Veteraner fra ”Jutlandia” vil også i fremtiden blive meget vel modtaget til den årlige ”koreanske middag”.

I et af hjørnerne i Hundested Kro findes et separat ”Jutlandia”- rum. Her finder man flere ting, der på fornemmeste vis repræsenterer hjertet og sjælen af både ”Jutlandia” og Korea. Stolene i rummet er ganske særlige, fordi de faktisk stod i spisesalen for hospitalspersonalet på ”Jutlandia”. Da Max fik chancen for at købe disse stole på en auktion, greb han muligheden. Hver gang veteranerne fra ”Jutlandia” sidder i en af disse stole, kan tænke tilbage på de mange både gode og meget barske minder fra de ungdomsår, de tilbragte på ”Jutlandia”.

Ud af de ca. 650 ”Jutlandia”-veteraner er de fleste gået bort, og i dag er kun 17 af dem iblandt os. De fleste af dem er oppe i 80’erne og enkelte over 90. Og det er ganske sørgeligt at tænke på, at man skal sige farvel til disse gæve veteraner, som årene skrider frem.

Udsendelsen af ”Jutlandia” er en stolt del af den danske historie. Men historie er en forlængelse af nutiden ind i fremtiden. Vi må aldrig glemme, at der var mange uselviske danskere, som var villige til at give nogle af de bedste og vigtigste år i deres liv til mennesker i nød. Veteranerne fra ”Jutlandia” gav god pleje primært til både FN-soldater og koreanske civile, og fremtidige generationer skal altid huske på, hvad disse frivillige veteraner gjorde i medmenneskelighedens navn.

Sydkoreas Ambassade i Danmark afholdt i oktober 2014 i Moltkes Palæ i København en fotoudstilling af de billeder, som blev taget af besætningen på ”Jutlandia”. Disse levende fotos af veteranerne i deres ungdom så dagens lys efter 60 år. Den sydkoreanske ambassade er ved at iværksætte et nyt projekt. Ambassaden har et ønske om inden for sit område at stille rum til rådighed for at etablere en permanent udstilling af disse fotografier samt andre relevante genstande, som ”Jutlandia”-veteranerne eller deres pårørende muligvis har gemt. Mange har udtrykt deres opbakning og ønske om at bidrage til projektet. Eksempelvis har Danmarks Tekniske Universitet lovet at lave en model af ”Jutlandia” ved hjælp af den seneste 3D printteknologi.

Når den permanente udstilling er klar, vil den åbne dørene for offentligheden og fungere som et værdifuldt element for historieundervisningen i Danmark.

Yngre generationer vil lære om ”Jutlandia”- veteranernes gode gerninger, og det vil hjælpe dem til at vokse op som ansvarsfulde og omsorgsfulde individer. Det er vores håb, at de dermed vil være med til at skabe en lysere fremtid for hele menneskeheden.

»Gamle ”soldater” dør aldrig … de lever videre i vore hjerter for evigt«.