Jeg forstår slet ingenting

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Selv om jeg er oppe i alderen, er jeg fuldt funktionsdygtig. Min intelligens er måske kun middelmådig, siden jeg har så svært ved at fatte ret meget. Hvad er det, jeg har så svært ved at fatte, ved at se logikken i? Jo, jeg har problemer med at se forskellen mellem humanisme kontra retfærdighed. Mellem humanisme kontra idioti.

Jeg mener selv, at jeg er ret human og har en ret godt udviklet retfærdighedssans. Altid har jeg gennem mine holdninger og ved indsamlingsbøsserne støttet mennesker, der af den ene eller anden grund har været forfulgte – uden dog at have været en glorificeret forkæmper.

Men hvad i Herrens navn – eller skal vi snart til at sige; hvad i Allahs navn er der ved at ske? Kan nogen i regeringen eller andre folkevalgte forklare mig, så jeg kan forstå det, hvorfor vi skal være humane over for bødlerne, men ikke over for deres ofre.

Hvor er retfærdigheden i, at mennesker – ja, de er vel stadig en slags mennesker – kan begå særdeles grove forbrydelser i et land og derefter flygte til et andet, hvor de ikke retsforfølges og ikke ”kan” sendes tilbage til stedet, hvor forbrydelsen er begået, for at blive stillet til ansvar.

Det gør man ikke.

Idiothumanisme

Ofrene bliver på en måde straffet dobbelt.

Først udsættes de for en forbrydelse, siden får de ikke retfærdighed. I mine øjne er det idiothumanisme over for bødlerne.

Skal man køre det helt ud i ekstremer, kunne Hitler, efter at ”hans rejsebureau” havde turet rundt i Europa og slået millioner af mennesker ihjel, lige smutte til Danmark på ”tålt ophold”.

Rolig nu. Jeg ved godt, at det ikke kunne ske, men tanken har strejfet mig.

Humanisme contra retfærdighed

Hvad sker der nu? Vi er vel i en slags krig mod Islamisk Stat. Vi kan sende vort luftvåben ned til området og fuldt legalt bombe og dermed også dræbe disse mørkemænd.

Hvis, eller jeg håber, når de bliver besejret, vil en stor del af disse personer optræde som flygtninge og sprede sig op gennem Europa, hvor nogle sikkert ender i Danmark.

Se, her er det, jeg har problemet humanisme kontra retfærdighed.

Vi må godt slå dem ihjel dernede pga. deres forbrydelser mod andre mennesker, men når de hertil, står de på ”helle” og er dermed fredet. Måske ikke helt officielt, men de hører i realiteten til de urørlige.

Mærker de det mindste tegn på, at nettet strammes, tager de videre til Sverige. Efter en tid bliver de sikkert svenske statsborgere med de dermed hævdvundne muligheder for fri bevægelighed i hele Europa. Det vil vi i fremtiden få at mærke. Derfor er jeg imod, at visse flygtninge fra visse områder får tildelt asyl eller opholdstilladelse her i Danmark. Det støder min retfærdighedssans.

Kald mig endelig racist, hvis I synes, at jeg tilhører denne kategori, men kald mig så dog personracist, hvis en sådan titel findes. For det er de enkelte personers eller gruppers umenneskelige opførsel, der støder og skræmmer mig, og som jeg gør oprør imod, Ikke et helt lands eller en hel races befolkning.