Inden for og uden for psykiatrien
Hvis vi alene måler psykiatriens succes på en halvering af tvangen i psykiatrien, mister vi helheden og de psykisk syge, der er udenfor.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I en kronik 7/12 skriver formanden for de danske sygeplejersker, Grete Christensen, og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at tvangen i psykiatrien skal halveres.
Hun lugter forfærdeligt; vi kan ikke tage hende ind her.
Ingen kan være imod, at tvangen i psykiatrien skal halveres. Det er der mange og gode faglige og etiske argumenter for. På den måde er jeg fuldstændig enig med kronikørerne om, hvad målet er.
Med et udgangspunkt, hvor jeg har arbejdet både inden for psykiatrien (arbejde på lukket afdeling og i distriktspsykiatrien) og uden for psykiatrien (Mændenes Hjem, Kofoeds Skole m.m.), synes mit billede dog at være mere nuanceret eller måske mere skeptisk. Psykiatri er mere end faglighed og anbefalinger fra et regeringsudvalg om psykiatri.
Psykiatrien er underlagt de måle- og performancekriterier, der bliver opsat i forhold til de politiske mål, som f.eks. kunne være at ”halvere tvangen i psykiatrien”, og her er det, at der er stor fare for, at tingene kan gå galt.
Udsagn om besværlige patienter
En oplagt mulighed for at opnå de opsatte mål om mindre tvang kunne f.eks. være at udskrive besværlige patienter og overlade dem til sig selv, til gaden, herberger eller politiet.
Det vil skabe en situation, hvor det er nemmere at nå de opsatte mål. Allerede i dag er mange af de besværlige patienter ikke længere indlagte. Gennem mit arbejde på herberger og på gaden ved jeg, at besværlige patienter ikke altid er velkomne på en psykiatrisk afdeling. Det kan blandt andet illustreres af følgende citater:
»Vi har en patient, som er for dårlig til, at vi kan have ham på afdelingen; kan I tage ham på Mændenes Hjem?«
»Vi har en patient, der er for uregerlig, vi henviser ham til jer.«
»Patienten har røget hash, så vi udskriver ham nu.«
»Patienten vil ikke have medicin, så han bliver udskrevet til jer.«
»Hun lugter forfærdeligt; vi kan ikke tage hende ind her.«
»Hun kommer kun, fordi hun synes, her er hyggeligt. Hun fik engang hjemmelavede frikadeller her.«
»Vi kan godt se, at han er dårlig og psykotisk, men han hører til i et andet optageområde.«
»Det er jo midt om natten, I må da vente til i morgen« – sagt fra den psykiatriske ambulance klokken fem om morgenen om paranoid person. (Uddrag fra bogen ”Mens baggårdskattene forsvandt”, der udkommer i april på Byens forlag).
Læseren må næsten tro, at dette er opdigtet – men det er det ikke. Alle citater er fra fagligt uddannede, kompetente mennesker med ressourcer og redskaber til at hjælpe psykisk syge mennesker, der har ringet til nogle af de steder, jeg har været ansat, for at komme af med en patient.
Stigende andel af de hjemløse
Ikke alle, men en del af disse mennesker, havner desværre i hjemløshed. Nationalt Center for Velfærd har i sin undersøgelse ”Hjemløs i Danmark” dokumenteret, at andelen af hjemløse med psykisk sygdom er steget fra 37 pct. i 2009 og 44 pct. i 2011 til 47 pct. i 2013. Ligeledes er andelen af psykisk syge misbrugere steget fra 25 pct. i 2009 og 29 pct. i 2011 til 31 pct. i 2013.
Andelen af hjemløse med psykisk sygdom er højest blandt de hjemløse unge mellem 18 og 24 år med 51 pct. og blandt de 25 til 29-årige med 54 pct. Andelen af de hjemløse borgere, som hverken har psykisk sygdom eller misbrug, er på 21 pct. Denne andel er højere i hovedstadsområdet med 26 pct. i København og i Københavns omegnskommuner og 35 pct. på Frederiksberg.
Mister helhedsblikket
For lidt over et år siden drøftede jeg med professor i psykiatri Merete Nordentoft, der bl.a. har forsket i psykisk syge hjemløse, det faktum, at vi i vores arbejde uden for psykiatrien ofte havde mødt mere syge mennesker end inden for psykiatrien. Fokus må være på mennesket med den psykiske sygdom og ikke alene på ”psykiatrien”. Som det fremgår, er en stor del af de psykisk syge uden for psykiatriens virkefelt. Det er i mange tilfælde nogle af dem, som har mest brug for behandling.
Hvis vi alene måler psykiatriens succes ved at måle på en halvering af tvangen i psykiatrien, mister vi helheden og de psykisk syge, der er udenfor. En idé kunne være at måle tilgængeligheden for udsatte mennesker eller måle på antallet af ”ikke planlagte udskrivelser”.