Skal EU bestemme alt?
»NATURLIGVIS skal Folketinget bestemme, hvad der er lov og ret i Danmark« skriver JP i sin leder 30/7 med henvisning til EU's indblanding i den danske udlændingepolitik.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dermed lyder der nye toner fra JP, som ellers ikke plejer at råbe op over EU's omsiggribende magtbeføjelser. Ifølge en tysk regeringsundersøgelse kommer over 80 pct. af al tysk lovgivning fra EU, og selv om tallet sikkert er lidt lavere i Danmark pga. EU-forbeholdene, så er Folketinget for længst umyndiggjort.
Forleden kom det f.eks. frem, at EU tillader det hormonforstyrrende og hjerneskadende stof Bisphenol A i sutteflasker(!) på trods af, at et flertal i Folketinget var imod. Tidligere har EU tilladt kræftfremkaldende stoffer i legetøj, indførelse af farlige sprøjtegifte som paraquat, berigede fødevarer osv.
Det seneste par år har EU-domstolen igen og igen undergravet danske regler.
Personligt støtter jeg ikke hele den stramme udlændingepolitik, men jeg er endnu større modstander af, at tilfældige EU-dommere kan lovgive direkte i Danmark.
En dansk udmeldelse af EU er både realistisk og ønskelig, og mon ikke denne sag har været en øjenåbner for mange?