Jeg troede, jeg forstod mine veninder. Så tog jeg et kostume på

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg har i årevis lyttet til mine veninder fortælle om deres oplevelser i nattelivet. Om mænd, der overskrider deres grænser, og om de forholdsregler, de tager for at passe på sig selv. Jeg har lyttet, men jeg tror ikke, jeg helt har forstået det.

Så tog jeg til Aalborg Karneval i et Playboy Bunny-kostume. Jeg var stadig Andreas. Stadig mand. Men jeg lignede en kvinde.

Først var det blikkene og kommentarerne. Mænd, der stirrede på mine bryster og diskuterede min krop, som var jeg et stykke kød i et udstillingsvindue.

Så kom hænderne. Mænd, der klappede mig bagi og gramsede på mine bryster, som om min krop var offentlig ejendom. Uden at spørge. Uden at tøve.

En mand gav mig en drink. Mens jeg stod med den i hånden, lod han fingrene glide op ad mine lår og ind under nederdelen. Jeg havde ikke bedt ham om at købe mig noget at drikke. Jeg havde heller ikke givet ham lov til at røre ved mig. Alligevel opførte han sig, som om der var en forbindelse mellem de to ting.

Da jeg fortalte om karnevallet på arbejdet om mandagen, sagde en kvindelig kollega: »Du skal altså huske at holde hånden over dit glas.«

Jeg blev overrasket. Det havde slet ikke strejfet mig, at nogen kunne finde på at komme noget i min drink. For hende var det naturligt at tænke på den risiko, når hun gik i byen. Hvorfor havde jeg aldrig tænkt over det?

En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 35 pct. af de adspurgte kvinder mellem 15 og 35 år frygter at blive drugget i nattelivet. Blandt mændene er tallet 5 pct. Selvom undersøgelsen ikke er repræsentativ, peger forskellen på, at kvinder og mænd bekymrer sig forskelligt i nattelivet.

Jeg ved ikke, om min drink indeholdt noget, og jeg påstår ikke, at jeg blev drugget. Men min kollegas kommentar fik mig til at indse, at det var en risiko, jeg aldrig selv havde tænkt på.

Vi fortæller, hvordan man skal beskytte sig selv i nattelivet. Hold hånden over glasset. Pas på drinken. Hold øje med dem, du er sammen med. Sørg for at komme sikkert hjem. Men hvornår blev det først og fremmest den udsattes ansvar at forebygge, at andre overskrider deres grænser?

Hvor er de lige så selvfølgelige råd til os mænd? Lad være med at tage på andres kroppe. Respekter et nej. Forvent ikke noget til gengæld for en drink. Og grib ind, når du ser nogen overskride andres grænser.

Det handler ikke om, at alle mænd opfører sig sådan. Det gør de ikke. Men ansvaret stopper heller ikke ved, at vi selv behandler andre ordentligt. Det handler også om, hvad vi gør, når vi ser andre overskride grænserne.

En drink er ikke en kontrakt. Den giver ingen ret til en andens krop. Og ingen burde være nødt til at bruge en del af sin aften på at bekymre sig om, hvad der er i glasset.

Da jeg kom hjem fra karnevallet, kunne jeg tage kostumet af og vende tilbage til at være Andreas. Jeg kunne lægge tøjet bag mig, men ikke oplevelsen. Mine veninder kan ikke på samme måde lægge deres bekymringer fra sig, når de går i byen. Det burde ikke kræve et kostume, før vi mænd begynder at lytte.